No abstract

Kolding designskole; 2 Syddansk universitet RESUMÉ De senere år har der i Danmark vaeret en udbredt debat om «ghetto»-områder, hvor bestemte boligkvarterer er blevet gjort til genstand for negativ opmaerksomhed politisk og i medierne. På baggrund af et casestudie af NGO'en GAME, der bygger på interviews med unge, der er engageret i organisationens arbejde med gadeidraet i områderne, GAMEs hjemmeside samt policydokumenter repraesenterede den danske politiske diskurs om «ghetto»-områder argumenteres i denne artikel for, hvordan lokale og sociale stedskvaliteter kan medtaenkes i den offentlige debat og den bysociologiske og ungdomspaedagogiske forskning. Ved hjaelp af et stedssensitivt perspektiv, der inddrager socialsemiotisk teori, og en sondring mellem taktik og strategi hentet hos de Certeau, vises i den empiriske analyse, hvordan GAMEs løse semiorganiserede tilgang til gadeidraet giver unge mennesker i «ghetto»-områder mulighed for at praktisere selvudtryk gennem bestemte stedslige taktikker. Desuden diskuteres, hvordan GAME i sit ungdomskulturelle udtryk tilsyneladende formår at undslippe territorial stigmatisering på måder, der kan bidrage til nye, produktive sammenhaenge mellem steder og identitetsudvikling.

ResuméMed skolereformen fra 2014 har pædagoger fået en ny rolle i skolen, hvor de bl.a. varetager ”understøttende undervisning”. Det er dog stadig ikke helt klart, hvad pædagoger kan bidrage med i skolen, og hvordan deres bidrag forholder sig til lærernes. Med denne artikel præsenterer vi, med udgangspunkt i et almenpædagogisk perspektiv, et mere udfoldet bud på, hvad pædagoger kan bidrage med i skolen, og særligt hvordan de kan bidrage til at mindske marginalisering af børn. Vi argumenterer for, at pædagoger frem for at benytte sig af tydeligt instruerede aktiviteter, der minder om lærernes undervisning, med fordel kan benytte sig af arrangementet som en pædagogisk handlingsform, hvor den pædagogiske intention bevidst holdes svag for børnene. Hermed kan pædagoger bruge deres pædagogiske faglighed til at fremme børns medvirken i egne lærings- og dannelsesprocesser samt mindske marginalisering i skole og SFO. AbstractThe Danish school reform (2014) has given pedagogues (social educators) a new role in primary schools, where they among other things provide "supportive teaching". However, it is still not quite clear how pedagogues contribute and how their contribution relates to that of the teachers. Based on a general pedagogical theoretical perspective, we propose a more detailed description of pedagogues’ contribution in the school context, with a particular focus on reducing marginalization of children. We argue that pedagogues, rather than using clearly instructed activities similar to teachers' lessons, should make use of ”the pedagogical arrangement” as a form of action, in which the pedagogues’ intention is deliberately kept subtle. In this way, pedagogues may use their pedagogical expertise to promote children's involvement in their own learning and Bildung processes and to reduce marginalization in schools and school-based leisure time facilities.

In Danish policy and public debates, the concept of integration is often related to a problematization of immigrants, which paradoxically makes their successful integration into Danish society unobtainable. In recent years, Denmark has become known for its increasingly restrictive policies regarding immigration and integration, although an internal ‘exceptionalist’ understanding of the country as a place without discrimination on the basis of race and ethnicity still prevails. Drawing on interviews with principals and teachers from 15 Danish schools, the paper analyses these professionals’ reflections on their work of educating immigrant children in a societal context of restrictive immigration and integration policies, focusing specifically on how they construct, cross, and work at the boundaries between school and society. The article contributes to our understanding of professionals’ processes of navigating and demarcating themselves from a highly politicized context of immigration and integration policies, while at the same time illuminating more general societal processes regarding race, integration, and nationalism.

Den åbne skole er del af skolereformen fra 2014 og indebaerer, at skolerne skal åbne sig mod lokalsamfundet og samarbejde mere med det lokale forenings-og erhvervsliv. På baggrund af laesning af en raekke rapporter om den åbne skole diskuteres, hvorvidt den åbne skole kan forbindes med en dannelsestaenkning fremfor en uddannelsestaenkning. Endvidere argumenteres for, at arbejdet med den åbne skole med fordel kan ses i et bredt inklusionsperspektiv. Herunder bør man medtaenke børn, der erfaringsmaessigt ofte oplever barrierer for deltagelse i skolen, herunder de børn der i forbindelse med reformen omtales som "børn med ikke-boglig baggrund" og "børn med saerlige behov".