Presently the research on ageism is marked by numerous more or less diffuse definitions of the concept of ageism. Many studies investigate both the causes and consequences of ageism without a clear definition of the phenomenon. As a consequence the area is characterized by diverging research results which are hard to re-test and to compare. It is therefore difficult to obtain a framework on ageism.This article offers a conceptual clarification of ageism. Based on a review of the existing literature, a new definition of ageism is introduced. This definition is more explicit and complex than previous definitions. This has two purposes. Firstly, its clarity constitutes the foundation for higher reliability and validity in future research about ageism. Secondly, its complexity offers a new way of systemizing theories on ageism.

Forskning inden for posttraumatisk vækst (PTG) er i dag karakteriseret ved divergerende forskningsresultater, som har gjort det vanskeligt at drage en kohærent lære om fænomenet. Nærværende artikel er et kritisk review over publicerede artikler fra 2004 til 2010, som omhandler validiteten af de nuværende målinger af PTG, med særligt fokus på de kvantitative skalaer, der oftest anvendes til at måle PTG: Post Traumatic Growth Inventory (PTGI) og Stress Related Growth Scale (SRGS). Begge skalaer har vist acceptabel reliabilitet, men der er en række bekymringer vedrørende deres validitet. Nærværende review identificerer seks validitetsproblemer med de nuværende målinger af PTG og lægger op til en kritisk diskussion om validitetsforbedrende tiltag i forhold til fremtidig forskning i PTG.

Forskning i posttraumatisk vækst (PTG) har næsten udelukkende fokuseret på vækst på mikroniveau hos voksne og universitetsstuderende på trods af, at vækst kan tænkes at komme anderledes til udtryk hos børn og unge, og prædiktorer for vækst kan være forbundet forskelligt med PTG på mikro- (personlig vækst), meso- (relationel vækst) og makroniveau (institutionel vækst). Nærværende studie undersøger effekten af køn, alder, tilknytning, kontrolfokus, coping, social støtte og posttraumatisk stress på PTG på forskellige vækstniveauer. Undersøgelsesdeltagerne var gymnasiestuderende (N = 320), som havde deltaget i en skolefest, hvor en kvindelig gymnasieelev blev knivdræbt. Et manglende overlap mellem de tre vækstniveauer antydede en differentiering mellem PTG på mikro-, meso- og makroniveau. Alder, problemfokuseret coping, perception af social støtte og PTSD-symptomer var signifikante prædiktorer for PTG på forskellige vækstniveauer. Der var positive trends angående relationer mellem problemfokuseret coping, positivt billede af andre, oplevet social støtte og tilfredshed med social støtte og PTG på forskellige vækstniveauer. Køn og kontrolfokus var ikke relateret til PTG. Prædiktorer for vækst kan have forskellige effekter på PTG på mikro-, meso- og makroniveau, idet en positiv prædiktor for vækst på et niveau kan være en negativ prædiktor for vækst på et andet niveau. Nærværende studie kan således være med til at forklare forskningsfeltets hidtil inkonsistente resultater. Fremtidig forskning i PTG bør derfor indeholde dimensionelle vækstmål med uafhængige subskalaer for de tre vækstniveauer.