Posttraumatisk vækst: Et kritisk review over problemer med de nuværende målinger af begrebet

Abstract

Forskning inden for posttraumatisk vækst (PTG) er i dag karakteriseret ved divergerende forskningsresultater, som har gjort det vanskeligt at drage en kohærent lære om fænomenet. Nærværende artikel er et kritisk review over publicerede artikler fra 2004 til 2010, som omhandler validiteten af de nuværende målinger af PTG, med særligt fokus på de kvantitative skalaer, der oftest anvendes til at måle PTG: Post Traumatic Growth Inventory (PTGI) og Stress Related Growth Scale (SRGS). Begge skalaer har vist acceptabel reliabilitet, men der er en række bekymringer vedrørende deres validitet. Nærværende review identificerer seks validitetsproblemer med de nuværende målinger af PTG og lægger op til en kritisk diskussion om validitetsforbedrende tiltag i forhold til fremtidig forskning i PTG.

Forskellige prædiktorer for posttraumatisk vækst på mikro-, meso- og makroniveau

“…Den hidtil manglende differentiering mellem PTG på flere niveauer er resultatet af forskningsfeltets primaere anvendelse af skalaerne Stress Related Growth Scale (SRGS) og Posttraumatic Growth Inventory (PTGI). Eksempelvis måler PTGI fem vaekstdomaener, heraf fire på mikroniveau og et domaene (relationel vaekst) med items som både reflekterer vaekst på mikro-og mesoniveau, dog uden at differentiere mellem disse niveauforskelle (Iversen, Christiansen, & Elklit, 2011a). Naervaerende studie er dermed det første inden for feltet, som eksplicit undersøger PTG på tre niveauer, og kan derfor vaere med til at forklare nogle af forskningsfeltets hidtil divergerende resultater (ibid.…”

“…Psykotraumatologisk forskning har generelt fundet evidens for signifikante kønsforskelle i reaktioner på traumatiske oplevelser, som viser, at kvinder i højere grad end maend udvikler PTSD, selvom maend oftere eksponeres for traumatiske haendelser (Christiansen & Elklit, 2008;Christiansen & Elklit, 2011). En mulig forklaring på dette er, at kvinder oftere opfatter negative haendelser som vaerende traumatiske, hvilket er en forudsaetning for udviklingen af såvel PTSD som PTG (Calhoun & Tedeschi, 2006;Tolin & Foa, 2008).…”

“…PTG er en salutogenetisk konstruktion, som har fokus på menneskets ressourcer frem for mangler, og flere forskere har således fremhaevet, at der intuitivt bør vaere en positiv sammenhaeng mellem PTG og psykologisk velbefindende samt en negativ forbindelse mellem PTG og PTSD (Iversen, Christiansen, & Elklit, 2011a). Tedeschi og Calhoun (2004) har i modsaetning hertil praesenteret PTG og symptomer på psykologisk belastning som to saerskilte dimensioner, der kan eksistere på samme tid hos individet, og forventer derfor ikke en systematisk sammenhaeng mellem PTG og PTSD.…”

“…Der er således ofte evidens for sameksistensen af PTG og PTSD hos traumeofre. I en anden artikel i dette nummer (Iversen, Christiansen, & Elklit, 2011a) har vi dog identificeret flere validitetsproblemer med de kvantitative skalaer til måling af PTG, som ofte er anvendt i studier, der undersøger relationen mellem PTG og PTSD. Andre reviews og metaanalyser har desuden fundet metodologiske forskelle, hvor anvendelsen af kvantitative skalaer viser en positiv association mellem PTG og PTSD, mens anvendelsen af kvalitativt åbne spørgsmål i højere grad viser en negativ association mellem PTG og PTSD (Zoellner & Maercker, 2006).…”

“…Det er desuden muligt, at undgående og distancerende coping isaer vil vaere forbundet med illusorisk vaekst, da begge strategier forsøger at ignorere negative konsekvenser af et traume, og små positive forandringer kan derfor skabe en illusorisk oplevelse af vaekst. Fremtidig forskning bør derfor undersøge, hvorvidt disse mestringsstrategier kan vaere positive praediktorer for illusorisk vaekst og dermed muliggøre en fremtidig skelnen mellem autentiske og illusoriske vaekstrapporteringer (se Iversen, Christiansen & Elklit, 2011a).…”