No abstract

No abstract

No abstract

This article explores the issue of girls’ concerns about sexual activity in a liberal Nordic context. Drawing on ethnographic fieldwork among young people in Denmark, the article identifies three types of concerns girls can have about sexual activity: social expectations, relational expectations and dignity. Whilst contemporary research has tended to focus on the influence different sexual morality discourses have in shaping different expectations and concerns about these, little attention seems to be paid to girls’ normative concerns about sex related to well-being. This article sheds light on how these normative concerns are related to girls’ sense of dignity based on Andrew Sayer’s work on dignity and moral sentiments. Finally, the article argues that tension between sexual morality discourses and moral sentiments may be the source of resistance that girls practise with a new ‘fuckboy’ discourse.

En stor del af forskningen inden for emnet voldtægt er blevet udført i den tradition, der beskæftiger sig med diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom. Denne forskning bidrager til at synliggøre problemer, som kvinder kan opleve efter et overgreb. Samtidigt er det en begrænsning, at aspekter ved kvinders egne, og til tider meget forskelligartede perspektiver på konsekvenserne af et overgreb i deres efterfølgende daglige livsførelse, ikke kan komme til orde i denne type forskning. Den psykologiske forskning og praksis, samt anden praksis på området risikerer at objektgøre de berørte, og kan således ikke drage nytte af deres viden. I forbindelse med et forskningsprojekt på Center for Voldtægtsofre undersøger artiklen muligheder og begrænsninger i terapi-forskning som forskningstilgang. Hvad skal der til for, at de berørtes egne perspektiver kommer i spil? Kan tilgangen muliggøre en relevant berigelse af psykologisk teori og praksis, som også kan bidrage til udviklingen af andre former for praksis i forhold til seksualiserede overgreb? En af forudsætningerne er en teoretisk tilgang, der begrebsliggør forbindelser mellem dagligdagen efter et overgreb og de personlige psykosociale betydninger, et overgreb får.