Tillidsarbejde og tydelighed: Et studie af tillid, magt og afhængighed blandt pædagoger og forældre i danske vuggestuer

Høyrup, Ane Refshauge

doi:10.7146/aul.285.200

Cited by 4 publications

(8 citation statements)

References 45 publications

(120 reference statements)

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Det er paedagogiske institutioner, der skal kunne skabes Professionshøjskolen Absalon / "Familiepaedagogen" -som trivsels-og forebyggelsesaktør / tillid til, så familier ønsker at overgive barnet til dem i bestemte tidsrum. Tillid til selve institutionerne og ikke kun til de professionelle og praksis er centralt for kontakten med familier (Høyrup, 2018(Høyrup, , 2021Schmidt, Krab & Jørgensen, 2022;Andersen, 2018). Professionelle er i princippet udskiftelige i institutioner som skole-fritid og daginstitution, samtidig med at der, for at der kan naeres tillid til institutionerne, ofte også er brug for imellem professionelle og foraeldre at etablere en form for tillidsfuld kontakt, som er personbåret.…”

Section: Indledningunclassified

"Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør

Schmidt

2024

View full text Add to dashboard Cite

Forskningsrapporten ”Familiepædagogen” – som trivsel og forebyggelsesaktør belyser, hvad der kendetegner arbejdet med trivsel for ledere og pædagoger, når de har en tæt, forebyggende og opsøgende kontakt med familier. I forskningsrapporten skitseres tre policy `bølger´ for pædagogers og lederes arbejde med familier og børn, hvor trivsel bliver tillagt forskellige betydninger: (1) ”Trivsel som målbart fænomen – ledere og pædagoger forventes at opdele og måle børn”. (2) ”Trivsel som subjektivt oplevet – pædagoger og ledere forventes at leve sig ind i det enkelte barns perspektiv og situation”. (3) ”Trivsel som fællesskaber og tilhør – pædagoger og ledere forventes at skabe almene fællesskaber med plads til forskellighed blandt børn”. I rapportens policy analysen belyses især den sidste trivselsbølge og der rejses en række dilemmaer, som det pædagogisk set kan være vigtigt, at der er opmærksomhed på. I rapporten kan læses om, hvilke glidninger, der sker når aktuelle trivselsdagsordner med idealer om tilhør og fællesskaber fremhæver lederes og pædagogers ”relationskompetence”. Der belyses også, hvordan trivselsbølgen indebærer en økonomisk og administrativ bevægelse, når en vægtning af tilhør for flere børn i fællesskaber driver en udvidelse af almentilbuddet frem, der nu skal løse mere sammensatte opgaver for de samme ressourcer. Begge dele risikerer at individualisere pædagogers og lederes arbejde og at nedtone samfundsmæssigt ulige vilkår for familier, og børn, etiske dilemmaer og den organisatoriske indlejrethed for arbejdet Pædagoger og ledere arbejder i en høj kompleksitet – med talrige familier og børn og ikke blot én enkelt familie og barn ad gangen. I praksis analysen viser rapporten, hvordan pædagoger og ledere sammen udvikler en organisatorisk skarpsindighed, hvor de for at styrke familiers og børns tilhør på daglig basis gentænker deres organiseringer af praksisser og (op)finder ressourcer. Det er et arbejde, der ikke er synligt i organisatoriske diagrammer og arbejdsgange. I rapporten beskrives det som et tilbagevendende pædagogisk arbejde med ”at gøre tilhør”. Dette arbejde slider samtidig, og det forstærker og intensiverer høje følelsesmæssige krav i arbejdet. I lederes og pædagogers arbejde med familier og børn opstår en særlig social bekymringsform: De bekymrer sig for, om der opstår ulighed for familierne og børnene i kontakten med offentlige institutioner og i adgangen til hjælp. Den bekymring adskiller sig fra omsorgsbekymring og udviklingsbekymring. Det er samtidig en bekymringsform, der kan blive hjemløs, da der ofte ikke er nogen steder at placere den, og som de derfor selv tager på sig. Det løbende trivselsarbejde med at skabe tilhør for børn og familier kan for pædagoger såvel som ledere indebærer en tæthed og en voldsomhed. I rollen mellem det lyttende og tillidsopbyggende, og den rolle der ligger i det indgribende strækkes de her til det yderste.

show abstract

Section: Indledningunclassified

"Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør

Schmidt

2024

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Den måde, de nordiske lande har organiseret børn og foraeldres hverdagsliv på, medfø rer, at foraeldresamarbejde er et vigtigt aspekt af professionelt arbejde i daginstitutionen. Samtidig beskriver paedagoger samarbejdet med foraeldre som en vanskelig del af deres arbejde (Dannesboe et al, 2020;Juhl, 2021;Krøjer, 2018) og noget, der kraever en stor og løbende indsats (Høyrup, 2018). Dette kan også spores på andre felter, hvor foraeldre i stigende grad søges involveret, eksempelvis i skolen (se Akselvoll, 2022;Dannesboe, 2013;Knudsen, 2012).…”

Section: Foraeldresamarbejde I Velfaerdsstaten -Forskningsperspektiverunclassified

”Hun er jo mit barn, men det er deres sted” – Forældre og pædagogers grænsesøgning i hverdagens samarbejde

Juhl

Westerling²,

Dannesboe³

2023

Barn

View full text Add to dashboard Cite

I denne artikel viser vi, hvordan det daglige samarbejde mellem pædagogisk personale og forældre præges af stigende institutionalisering af forældreansvar, og af at arbejdsdelingen mellem daginstitution og familie ændrer sig. Artiklens analyser bygger på empirisk materiale fra to forskningsprojekter i danske daginstitutioner. Projekterne har haft henholdsvis pædagogers og forældres perspektiver på samarbejdet om børns tidlige læring i fokus. I denne artikel sætter vi primært fokus på forældrenes perspektiver og inddrager kun i mindre omfang pædagogernes perspektiver. Teoretisk tager vi afsæt i en forståelse af familien som social praksis forbundet til andre praksisser og i forlængelse heraf en forståelse af forældreskab som et fænomen, der udspiller sig i og formes i mødet med omsorgsgivere andre steder – fx i daginstitutionen. Analytisk bruger vi begrebet grænsesøgning til at sætte fokus på, hvad forældre og pædagoger hver især gør for at håndtere samarbejdet mellem familie og daginstitution i hverdagens møder, og hvordan arbejds- og ansvarsfordeling forhandles. English abstract “She’s my child, but it’s their place” – Boundary work in everyday life In this article, we show how the daily collaboration between pedagogues and parents is characterised by increasing institutionalisation of parental responsibility, and that the boundaries between day care institution and family have changed. The analyses in this article are based on empirical data derived from two research projects in Danish day care institutions. Theoretically, we take as our starting point an understanding of the family as social practice connected to other practices, and in an understanding of parenthood as a phenomenon that is shaped and developed in the daily encounters with caregivers elsewhere – e.g., in the day care institution. Analytically, we use the concept of boundary work to focus on what parents and pedagogues do to deal with collaboration between family and day care in everyday encounters, and how the division of labour and responsibilities is negotiated.

show abstract

“…To better understand how collaboration on early learning and home learning takes place in everyday life as part of existing collaboration, I draw inspiration from studies within a Danish context focusing on collaboration in a broader sense. These studies have shown that, until recently, ECEC professionals' collaboration with parents has first and foremost focused on children's well-being and social skills (Bach et al, 2020;Høyrup, 2018;Schmidt, 2017). Relationships between ECEC professionals and parents are established and negotiated through daily encounters and formal collaboration.…”

Section: Parents and Home-learningmentioning

confidence: 99%

“…Relationships between ECEC professionals and parents are established and negotiated through daily encounters and formal collaboration. Building trustful relations with parents while balancing professional assessments of children are central issues for ECEC professionals (Høyrup, 2018;Houmøller, 2018;Juhl, 2021;Marschall & Munck, 2021). With a stronger focus on the role of parents, it becomes paramount to provide guidance on parenting issues and child development (e.g., Gulløv, 2018;Dannesboe et al, 2018;Schmidt, 2017).…”

Section: Parents and Home-learningmentioning

confidence: 99%

Parents as learning facilitators

Dannesboe

2023

View full text Add to dashboard Cite

This paper examines the implications of various learning-centred initiatives for the relationship between early childhood education and care (ECEC) institutions and families in Denmark. Since the 1990s, promoting early learning has been a key objective for Danish ECEC institutions, reshaping the Danish social pedagogy tradition. Recently, early learning initiatives have become part of the collaboration with parents on so-called home learning. Based on ethnographic studies of such collaboration, I argue that the expansion of dominant early learning agendas from ECEC to families results in an institutionalisation of parenthood. The analysis shows that parents are expected to embrace a learning agenda promoted by ECEC professionals. They are appointed as learning facilitators who must strive to support early learning at home and improve their parenting skills. Furthermore, parents’ engagement in early learning is intertwined with the practical organisation of family life and with ideals of a good family and a good childhood.

show abstract

Tillidsarbejde og tydelighed: Et studie af tillid, magt og afhængighed blandt pædagoger og forældre i danske vuggestuer

Cited by 4 publications

References 45 publications

"Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør

"Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør

”Hun er jo mit barn, men det er deres sted” – Forældre og pædagogers grænsesøgning i hverdagens samarbejde

Parents as learning facilitators

Contact Info

Product

Resources

About