The Effect of Victimization Severity on Perceived Risk of Victimization: Analyses Using an International Sample

Assessing the Relationships Between Past Victimization, Perceived Risk of Future Victimization, and Controversial Criminal Justice Policies Using Structural Equation Modeling

“…Most research has shown consistent results in who is most likely to perceive a high risk of victimization: women, non-whites, less-educated individuals, and those victimized in the past (Abbott & McGrath, 2017;Callanan, 2012;Lane & Fox, 2012;May et al, 2009;Rader et al, 2007). In addition, Abbott and McGrath (2017) found that older individuals, those who live in urban communities, and individuals with lower incomes were also more likely to have high perceived risk. However, it is important to note that perceived vulnerability to crime is often greater than the actual probability of victimization.…”

De utryghedsmæssige konsekvenser af udsathed for kriminalitet i Danmark

“…For det tredje er de fleste undersøgelser på området gennemført i de angelsaksiske lande, hvilket rejser spørgsmålet om i hvor høj grad resultaterne på området er overførbare til en skandinavisk kontekst. Vi ved fra komparativ forskning, at viktimiseringens tryghedsmaessige konsekvenser kan variere betydeligt mellem forskellige lande, hvorfor det er centralt at studere spørgsmålet i en skandinavisk kontekst (se fx Kury og Ferdinand, 1998;Abbott og McGrath, 2017;Ejrnaes og Scherg, 2019). Det er disse tre videnshuller, som denne artikel vil udfylde.…”

“…I forlaengelse af denne konklusion er det dog samtidig vaesentligt at vurdere styrken af sammenhaengen -altså hvor stor indflydelse udsathed for kriminalitet har på utrygheden. Nyere komparative studier har generelt fundet, at den utryghedsmaessige effekt af viktimisering er relativ lille i de nordiske lande (Abbott og McGrath, 2017;Ejrnaes og Scherg, 2019) og umiddelbart ser den utryghedsmaessige effekt af viktimisering også lille ud her, idet en aendring i viktimiseringsstatus øger utryghed med 0,35 (jf. tabel 2), hvilke svarer til en aendring på 6 procentpoint.…”

“…En mulig forklaring kan vaere den simple, at aeldre har større livserfaring med kritiske begivenheder, hvorfor de har et bedre beredskab i forhold til at takle sådanne haendelser (Schwarzer og Luszcynska, 2012). At det at vaere kvinde skulle have en beskyttende effekt står i skarp modsaetning til den internationale viktimologiske forskning (se fx Borooah og Carcach, 1997;Gale og Coupe, 2005;Abbott og McGrath, 2017). Det er dog velkendt inden for den socialpsykologiske forskning, at kvinder kan vaere mere modstandsdygtige end maend overfor kritiske livsbegivenheder (Schwarzer og Luszcynska, 2012).…”

“…Hvis vi samlet ser på hvorledes vores fund matcher mønstrene i den internationale forskning så er der nogle forskelle -fx i forhold til effektstørrelsen og tilstedevaerelsen/fravaeret af moderende faktorer. Disse forskelle kan ikke bare tilskrives forskellig data og analysemetoder, men handler også om, at de utryghedsmaessige effekter af viktimisering er forskellige i forskellige samfundsmaessige kontekster (se således Kury og Ferdinand, 1998;Abbott og McGrath, 2017;Ejrnaes og Scherg, 2019). I relation hertil kan man overveje, hvorvidt der er specifikke forhold ved den nordiske velfaerdsmodel, der kan forklare, at viktimisering for det første har en relativ begraenset utryghedsmaessig effekt, og for det andet, at viktimisering -i modsaetning til andre lande (se fx Borooah og Carcach, 1997; Abbott og McGrath, 2017) -ser ud til at ramme socioøkonomisk ressourcestaerke personer omtrent lige så hårdt som socioøkonomisk ressourcesvage personer.…”