2013
DOI: 10.1080/00335630.2012.749417
|View full text |Cite
|
Sign up to set email alerts
|

Pathos in Criticism: Edwin Black's Communism-As-Cancer Metaphor

Help me understand this report

Search citation statements

Order By: Relevance

Paper Sections

Select...
1

Citation Types

0
0
0

Year Published

2015
2015
2023
2023

Publication Types

Select...
6

Relationship

0
6

Authors

Journals

citations
Cited by 17 publications
(2 citation statements)
references
References 38 publications
0
0
0
Order By: Relevance
“…Når Lindhardt og skabt en vis praecedens i retorisk kritik for at tolke metaforer og andre figurer som naesten materielle spor (tokens) af en ideologi. Condit (2013) har påpeget at der ikke er et sådant 1:1 forhold mellem sproglige tegn og ideologiske formationer, og at Blacks laesning af de 'perverterede' metaforer i antikommunistiske tekster ikke tager højde for at sådanne var udbredt på tvaers af ideologiske standpunkter. Individer der tilslutter sig forskellige politiske ideologier (i traditionel forstand) kan derfor godt have en identitetsfølelse der går på tvaers eller henover disse (man kan føle sig som progressiv, humanist, social ansvarlig etc.…”
Section: Interpellation: At Blive Et Menneskeunclassified
See 1 more Smart Citation
“…Når Lindhardt og skabt en vis praecedens i retorisk kritik for at tolke metaforer og andre figurer som naesten materielle spor (tokens) af en ideologi. Condit (2013) har påpeget at der ikke er et sådant 1:1 forhold mellem sproglige tegn og ideologiske formationer, og at Blacks laesning af de 'perverterede' metaforer i antikommunistiske tekster ikke tager højde for at sådanne var udbredt på tvaers af ideologiske standpunkter. Individer der tilslutter sig forskellige politiske ideologier (i traditionel forstand) kan derfor godt have en identitetsfølelse der går på tvaers eller henover disse (man kan føle sig som progressiv, humanist, social ansvarlig etc.…”
Section: Interpellation: At Blive Et Menneskeunclassified
“…Han kombinerede grundlaeggende tanker og symboler fra den grundtvigianske oplysningstradition som han kendte fra ungdommens højskoleophold (først som elev, siden som laerer) med en socialistisk fattigdoms-topik der genererede hans saerlige retoriske og litteraere patos. Hans patosappeller var ikke afhaengige af ideologi eller holdningsaendringer men af situationen og publikum (Condit 2013).…”
unclassified