Learning design som systematisk alternativ til one-hit wonders – implementering af educational it i de våde fag på Aarhus Universitet

Abstract

Aarhus Universitet (AU) vedtog i 2011 en ambitiøs politik for educational it med en række indsatsområder, hvoraf særligt anskaffelsen og implementeringen af en fælles e-læringsplatform, uddannelse af universitetets undervisere samt udvikling af undervisningen er af højeste prioritet (Aarhus Universitet, 2011). Pga. begrænsede midler har der imidlertid været behov for en ekstraordinær systematisk og effektiv måde at håndtere implementerings- og udviklingsarbejdet på. Dette bevirkede, at Science and Technology (ST) i 2013 udviklede et learning design-framework, STREAM (Godsk, 2013), til at guide transformeringen af kurser og som et omdrejningspunkt for uddannelse af undervisere på fakultetets adjunktpædagogikum. I 2015 blev STREAM endvidere adopteret af Faculty of Health (HE) og her yderligere operationaliseret til et såkaldt toolkit vha. Dee Finks castle-top diagram for således at muliggøre eksplicit design af sammenhængende undervisningsforløb (Conole & Fill, 2005; Fink, 2013). En operationalisering, der betød, at learning design-tilgangen også kunne benyttes til at pædagogisk kvalificere implementeringen og ibrugtagningen af universitetets nye e-læringsplatform, Blackboard Learn. I artiklen beskriver vi vores learning design-framework, STREAM, de dertilhørende toolkits ved de våde fag (dvs. fag på HE og ST ved AU), samt tre cases omkring hvorledes framework er anvendt til såvel uddannelse af undervisere og transformering af kurser. Ydermere reflekteres der over learning design-tilgangen som metode til systematisk og effektiv implementering og udvikling af educational it ved et universitet.

Personalising medical education: ePortfolios for workplace- based assessment

“…A system that uses few resources to achieve its goals is efficient…'. Thus, in the context of a Learning Design practice, efficiency is the balance between the efforts associated with the facilitation, design, implementation, and teaching/learning processes; and the impact it has on its stakeholders, such as the institution, the educators, and the students when enhancing learning with technology (Godsk, 2018). Often impact is assessed based on the students' learning experience (Davids et al, 2013;Dawson et al, 2010;Pejuan et al, 2012).…”

“…However, the agenda rarely provides answers on how to efficiently enhance teaching with technology nor how to intepret the concepts of 'improved learning' and 'efficiency'. Recently, the Learning Design (LD) methodology has gained foothold as an educational development methodology across in particular Australasia and Europe for introducing technology in an efficient manner (Dalziel et al, 2016;Godsk, 2018). LD is characterised by educators being active designers of student-centred TEL supported by practical design aids and pedagogy theory as well as an underlying idea of sustainability in terms of supporting educators in developing, representing, sharing, and reusing effective teaching practices (Conole, 2013;Conole & Oliver, 2002;Dohn et al, 2019).…”

Learning Design

“…Året efter blev et egentligt Learning Designinitiativ igangsat bestående af et toolkit med en paedagogisk model (et "framework", Conole & Fill, 2005), STREAM (Figur 2; Godsk, 2013) til at guide undervisere og undervisningsudviklere i deres design af undervisning med teknologi samt en teknisk vaerktøjskasse bestående af videoproduktionsfaciliteter og support til opsaetning af aktiviteter i universitetets LMS. I 2015 blev STREAM adopteret og videreudviklet af Faculty of Health med henblik på kvalificeret ibrugtagning af det nyanskaffede LMS (Godsk & Hansen, 2016). I 2018 blev Learning Design gjort til de facto-undervisningsudviklingsmetodologi på ST samtidig med, at initiativet blev udvidet til også at inkludere designworkshops for undervisere og en systematik til at evaluere effekt og effektivitet af designs.…”

Video, en læringsressource i universitetsundervisningen

“…Video, også benaevnt som "podcast", er løbende blevet produktudviklet og med et stadigt større fokus på de studerendes mulighed for at laere sig det, der er intenderet i forbindelse med brug af den konkrete laeringsressource (Heilesen, 2009). Samtidig viser den didaktiske praksis og forskning, at undervisningsmiljøets betydning i stadig højere grad er i fokus (Buus et al, 2018;Danielsen et al, 1997;Danielsen et al, 2002;Fibiger et al, 2001;Godsk & Hansen, 2016;Hansen et al, 1995;Lauridsen et al, 2016;Løkkegaard & Ryberg, 2013;Mathiasen, 2010). I dag udbydes der i universitetsregi en bred vifte af såkaldte interaktive videoformater, der i et didaktisk perspektiv er taenkt som laeringsressourcer (se fx: https://cobl.ku.dk/news/2017/laboratoriesikkerhed/).…”