Inclusion as a right and an obligation in a neoliberal society

Hansen, Janne Hedegaard; Bjørnsrud, Halvor

doi:10.4324/9781315204048-10

Cited by 4 publications

(3 citation statements)

References 1 publication

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…From a sociological point of view, the limit to inclusion is situated and dependent on contextual negotiations of how much diversity the community can tolerate before its existence as a community is threatened. All communities need to place limits on what can be included and what must be excluded to ensure their own existence (Bjerre, 2015;Hansen, 2012;Hansen & Bjørnsrud, 2018). In other words, how to balance between individuality and collectivity and thereby establish a collective social identity that individuals need to adapt to in different ways to be included.…”

Section: Discussionmentioning

confidence: 99%

The collaborative practice of inclusion and exclusion

Hansen¹,

Carrington

Jensen

et al. 2020

Nordic Journal of Studies in Educational Policy

Self Cite

View full text Add to dashboard Cite

The educational field is traditionally characterized by a distinction between general and special education in educational practice, theory and research. Especially in cross-professional collaborative processes related to inclusion, it becomes evident that the professionals represent different perspectives and positions with different roles, functions and main goals.Based on a research project in Denmark which examines how the collaboration of professionals constitutes in-and exclusion processes, we compare different understandings of aims and problems in the work with inclusion in collaborative school practice with the current models of inclusive education and special education represented in international literature. Our findings show that understandings of problems related to inclusive school development are mainly directed towards strategies targeting and compensating the needs of the student but seldom involve changing the professional practice of teachers and other educators, including their collaboration. Based on this, we argueand present a framework to supportthat inclusive school development involves a process of transforming general and special education into inclusive education, which requires changes in content, teaching methods, approaches, structures, and strategies in education. In order to succeed, classroom practice is only one sub-practice among many sub-practices in a school practice that needs to be transformed.

show abstract

Section: Discussionmentioning

confidence: 99%

The collaborative practice of inclusion and exclusion

Hansen¹,

Carrington

Jensen

et al. 2020

Nordic Journal of Studies in Educational Policy

Self Cite

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Den individuelle betoning af individets deltagelsesmuligheder afspejler en liberal ideologi, som bringer demokratiet og det universelle princip i fare, da det bliver det enkelte individs ansvar at komme til at deltage på lige vilkår med andre på bekostning af velfaerdsstatens universelle princip om at give alle med behov for støtte, en støtte til at deltage på lige vilkår med andre (Gustavsson (red.) 2004;Hedegaard Hansen & Bjørnsrud 2018). Her bliver den paedagogiske udfordring, at vi ikke bliver os selv nok, men netop indoptager det humanistiske dannelsesideal om at behandle hinanden som mennesker med samme respekt.…”

Section: Forskellen Mellem Det Universelle Og Det Individuelleunclassified

Den gemene inklusion

Fristrup,

Odgaard

2021

View full text Add to dashboard Cite

I 1948 satte de universelle menneskerettigheder retten til undervisning på dagsordenen i artikel 26, hvor enhver gives ret til undervisning. I UNESCOs Salamancaerklæring fra 1994 udfoldes inclusive education som såvel et politisk som et pædagogisk fænomen, der søger at problematisere, at ikke alle har lige muligheder for at få den undervisning, de i 1948 blev sat i udsigt. Menneskerettighederne forudsætter en humanistisk og egalitær fordring om at danne mennesker gennem værdier som demokrati og lighed. Vores pointe i artiklen er, at menneskerettighedsregimet udfordres af et læringsregime, hvor uddannelse skal sikre den social sammenhængskraft, der er formateret gennem værdier som økonomi og konkurrence i et globaliseret verdenssamfund, som sætter grænser mellem mennesker – som identitet. Dette udmærker således en identitær frem for en egalitær organisering af den sociale orden, hvor inklusion er blevet et prekært identitetspolitisk anliggende, der sætter de grænser mellem mennesker, som menneskerettighederne igennem tiden har forsøgt at udgrænse. Vi vil i artiklen vise, hvordan inklusion gement gøres gældende som uartikuleret uenighed, der (u)muliggør, hvad vi (ikke) kan tale om, når vi alle taler om inklusion.

show abstract

“…Generelt kan vi konstatere, at de professionelles samarbejde foregår som forhandlinger i en kontinuerlig udveksling af interesser i at opretholde de forskellige delpraksisser. Med inspiration fra Latours begrebsunivers (Blok & Jensen, 2009; 55 Mette Molbaek et al Latour, 2005; (Hansen & Bjørnsrud, 2018;Schmidt et al, 2018). (Andrews, Prichett & Woolcock, 2017;Albaek & Trillingsgaard, 2011).…”

Section: Begrundelser Og Dagsordner Der Trumferunclassified

Samarbejde i skolen – når forandring forsvinder i en konsensuskultur

Molbæk

Hansen

Schmidt

et al. 2019

Forskning og forandring

Self Cite

View full text Add to dashboard Cite

Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen fra 2014 er der politisk kommet øget fokus på, at skolen skal udvikle sin praksis til at være mere inkluderende, hvilket forudsætter nytænkning og udvikling af hele skolens praksis. Kommuner og skoleledere har ansvaret for at rammesætte dette forandringsarbejde. Tendensen har været, at man har opbygget omfangsrige støttesystemer omkring lærernes praksis i klasserummet, som eksempelvis uddannelse og ansættelse af AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere m.fl. En praksis, der forudsætter, at lærere og de interne og eksterne ressourcepersoner samarbejder om at udvikle en mere inkluderende skole. Med udgangspunkt i analyser og resultater fra grundforskningsprojektet ”Approaching Inclusion” vil vi i denne artikel sætte fokus på, hvordan de professionelle i skolen samarbejder, og hvad der karakteriserer dette samarbejde, samt hvordan studiet af samarbejdet kan bidrage til en dybere forståelse af samarbejdets betydning for udvikling af en mere inkluderende skole. I artiklen argumenterer vi for, at en dominerende konsensuskultur kan bidrage til at neutralisere forskelle og i sig selv udgøre en modstand mod det mål om forandring, som er sat for samarbejdet. Én blandt flere konsekvenser er, at når forskelle i samarbejdet neutraliseres, blokerer det for udvikling og forandring af hele skolens praksis, hvilket betyder, at de professionelles eksisterende delpraksisser opretholdes.

show abstract

Inclusion as a right and an obligation in a neoliberal society

Cited by 4 publications

References 1 publication

The collaborative practice of inclusion and exclusion

The collaborative practice of inclusion and exclusion

Den gemene inklusion

Samarbejde i skolen – når forandring forsvinder i en konsensuskultur

Contact Info

Product

Resources

About