Forskningsetik i praksis, når sorgramte børn inkluderes i kvalitativ forskning

Abstract

Forskningsetiske refleksioner er en obligatorisk del af videnskabelig forskning. Nationale og internationale forskningskodeks tilbyder regelsæt samt principielle retningslinjer såsom ikke at gøre skade og at indhente informeret samtykke, men hvordan omsættes det til praksis? Der argumenteres for, at etiske refleksioner har en saerlig karakter, når sorgramte børns viden og erfaringer inddrages i kvalitativ forskning. Artiklen præsenterer tre opmærksomhedspunkter, der kan supplere de forskningsetiske kodekser og vejlede forskere, som påbegynder undersøgelser med sorgramte børn. Artiklen diskuterer vigtigheden af at inkludere børneperspektiver på trods af de forskningsetiskeudfordringer, der kan opstå. Tre cases fra forfatternes egen forskning, som omhandler børn berørt af livstruende sygdom og dødsfald, eksemplificerer, hvilke forskningsetiskeudfordringer man kan møde i praksis, og hvordan disse kan imødekommes.

Sorggrupper i de danske skoler. En socialpsykologisk undersøgelse af de grundlæggende antagelser bag etablering af sorggrupper for børn i danske skoler

“…Der opstår løbende tematikker og overvejelser i et forskningsprojekt, der afkraever etiske refleksioner af både mikro-og makroetisk karakter (Brinkmann, 2010a;Carlsen, 2018).…”

“…Med mikroetiske overvejelser henviser jeg til overvejelser om forhold, der handler om at tage vare på informanterne mht. informeret samtykke, anonymisering, fortrolighed og andre perspektiver, der potentielt kan saette informanterne i en sårbar position som følge af deres deltagelse i et kvalitativt forskningsprojekt (Brinkmann, 2010a(Brinkmann, , 2013Carlsen, 2018;Skovdal & Cornish, 2015). Brinkmann skriver, at ethvert forskningsprojekt skriver sig ind i en sociopolitisk magtretningom end magtretningen ofte kan vaere uigennemskuelig i et givent projekt (Brinkmann, 2010a, p. 439).…”