Untitled

Abstract

Den mindevaerdige mýthos i Faidros laerer os, at paidéia er ágon, kamp-kappestrid i sjaelens sammensatte struktur og imellem dens modsatrettede kraefter' Massimo Cacciari, Europas Geofilosofi (p. 11) Praemis I begyndelsen var toheden, kampen, striden. Og det blev den ved med at vaere! Men hvad indebaerer så det? Med disse to påstande og det åbne spørgsmål, som de giver anledning til, kan man i kort form udlaegge Massimo Cacciaris (f. 1944) forståelse af den europaeiske (ide)historie i det reviderede genoptryk af hans notoriske vaerk om Europas Geofilosofi fra 1994. 1 Ifølge Cacciari, der er en af de mest markante, nulevende italienske filosoffer og tillige borgmester i byen Venedig, begynder Europas lidelseshistorie og filosofiske laengsel efter at (gen)finde sig selv således med toheden, striden og kampen, uden hvilken man efter hans opfattelse ikke kan taenke en 'realistisk' fred eller harmoni, det vaere sig i sjaelelig henseende hos den enkelte, interpersonelt eller mellemstatsligt. 2 Platons filosofi og i saerdeleshed hans dialog Staten indtager her, som vi skal se det, en helt central plads i Cacciaris gennemgang af Europas tragiske skaebnefortaelling: Hvis det nemlig er rigtigt, at taenkningen begynder med Platon, og hvis det er sandt, som Whitehead bramfrit har haevdet det i vaerket Process and reality (1930), at den efterfølgende filosofi kan ses som en serie af fodnoter til Platons filosofi, så manifesterer Platons dialog Staten i Massimo Cacciaris