I Flensborg var man patrioter. Man talte nok tysk, men man var den danske konges undersåtter. Dannebrog var hejst, når Flensborg-skuden sejlede op i Nordhavet på hvalfangst, og når kursen gik syd, vest og østpå til Kina og Vestindien. Under det danske flag kom rigdommene hjem. Landet syd for Eideren, også Holsten altså, var Hamborgs handelsdomaene.Man var ikke tysknational, ikke dansk, man var slesviger fra Flensborg, følte sig knyttet til det danske monarki, helstaten, man var statsborgerlig sindet, man var loyal.Men i 1830erne og 40eme begyndte en ny tid så småt. I typograf Kastrups bogtrykkeri blev Dannevirke fremstil¬ let, og han udgav fra 1840 Flensburger Zeitung, støttet af Flor og Mancicus, mens konrektor G. E. Th. Francke, Flors aeldste ven i byen, tilså og rettede sproget. Den mand, der betød mest, var dog hjulmager Kruse med det gode humør. Saerlig blandt hånd¬ vaerkerne vandt han frem. Han gav sine følelser udtryk i et blomstrende sprog, som han havde laert af konrektor Francke, (der 1837 havde udgivet Der Skalde): Danemark! Vaterland! Brudervolk schwört, Weltall es hört: Liefoe -Dir! fortan in Gliickszeit und Noth! Liebe -Dir, gilt's auch auf Leben und Tot! Danemark! Vaterland! uralter Leu! Hehr, stark und treu -Skalden einst sangen des Heldenvolks Muth, Riimlichst noch floss jiingst Altdanias Bluth! Men samtidig var også en tysk national bevaegelse opstået 132 Kjeld Galster under ledelse af advokat Bremer. Han søgte at vinde indflydelse i de forskellige borgerforeninger, han stiftede en Liedertafel. Det danske flag var en "Butterbrotsfahne", banneret skulde vaere schwarz-rot-golden og blau-weiss-rot. Til dette parti hørte omtrent hele embedsstanden: amtman¬ den, herredsfogderne, magistraten, postog toldpersonalet, prae¬ sterne, laererne ved borgerskolen og ved den laerde skole (und¬ tagen een). Det åbne brev var blevet udstedt 8. juli 1846. Da kongen kort efter kom til Flensborg, blev han mødt med en folkeyndest, som han ellers ikke var vant til; men politikontoret meddeler, at enkelte skarer vedholdende havde sunget Schleswig-Holstein meerumschlungen i gaderne.1) Den dansksindede konrektor. I tiden før 1848 havde Flensborg laerde skole ligesom byen selv kun vaeret lidet berørt af de nationale rørelser, slesvig¬ holstenske eller danske. Men da rejsningen kom, forandredes det, vandene skiltes. Efter slaget ved Bov så man slesvig-holstenerne flygte gennem byens gader, og nu, midt i april, håbede man på eller frygtede man prøjsernes indmarsch. I Flensborg laerde skole havde rektoren, Hermann Koester ligesom laererne deres sympati på oprørernes side. Kun konrektoren, dr. G. E. Th. Francke indtog en saerstilling. Han var født i Husum, søn af rektoren der, og havde studeret i Kiel. Men han tilhørte helstaten, var kongens undersåt, loyal, desuden dansk gift og medlem af oldskriftselskabet. Nu, noget efter midten af april, kom han til rektor Koester og anmodede om 8 dages orlov for at rejse til Sjaelland. Først naegtede rektoren ham den. Et laerermøde blev så afholdt, rektor indvilgede, men Francke meddelte,...
