No abstract

Previous research has emphasized the importance and potential of actively involving teachers in the design and implementation of educational technologies in schools. However, only a few studies have explored the development of methodologies for engaging teachers in the appropriation of digital technologies, as the increased digitalization of many education sectors demands. Drawing on experiences from two largescale participatory research projects, this paper investigates two approaches to involving teachers in the design and implementation of digital learning platforms. Specifically, the paper draws on case examples to examine how participatory data design and future workshops can help to cultivate communities of practice in support of teachers' appropriation of digital technologies.

Based on searches in Academic Search Premier, ERIC, SCOPUS and ORIA the paper reviews a total of 55 papers, this paper presents a review of how digital literacy is defined, interpreted and used in the research literature in the context of primary/elementary education. The paper identifies that digital literacy both are interpreted as the skills, knowledge and reflective practical abilities needed to be digitally literate, and as an emergent empirical phenomenon that needs to studied exploratively. Further, we identify that digital literacy is studied within various theoretical perspectives which imply many different interpretations of how it should be studied and that studies often lack a definition of what is meant by digital literacy. Conclusively, it is argued that there are important potentials in maintaining the broadness of how digital literacy can be defined, used and interpreted, but what rigorous explanations of how it is used in the given study is required for the broadness of the concept to be an asset.

No abstract

Denne artikel undersøger, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at planlægge undersøgende STEM undervisning i digitale platforme, og hvad der har betydning for dette. Det empiriske grundlag er to forløb, der er udviklet i samme læringsplatform, hvor det ene af disse forløb har været målrettet en undersøgende tilgang. Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er instrumentel genese, som stammer fra kognitiv ergonomi, samt grundprincipper fra undersøgende undervisning. Artiklen viser, at dele af platformens design vanskeliggør muligheden for at tilrettelægge undervisningen med en undersøgende tilgang. Vi påviser samtidigt, at lærerne har mulighed for at kunne tilpasse platformene til deres ønsker og behov, men at det kræver, at lærerne gennem tydelige og artikulerede didaktiske principper og pædagogiske intentioner har opbygget resiliens for deres undervisningspraksis, herunder deres didaktiske valg.

No abstract

Denne artikel omhandler sammenhængen mellem læreres holdninger til og videnom de nationale test og deres anvendelse af testdata. Vi undersøger en tese om,at lærernes viden om resultaterne fra de nationale test er betinget af deres forståelseaf den bagvedliggende teknologi udtrykt gennem deres holdning til og anvendelseaf testen. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard& Puck (2016), der omhandler lærernes brug af resultaterne fra de nationale test,deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes.Bundsgaard & Puck (2016) har lagt deres indsamlede data off entligt tilgængeligt,og det rummer muligheden for at nuancere og udvide deres konklusioner.Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere.På baggrund af datasætt et har vi udvalgt en række spørgsmål vedrørende læreresanvendelse af, opfatt else af, viden om og fortolkning af de nationale testresultater.Datasætt et giver mulighed for at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af ogholdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.I vores artikel konkluderer vi, at der er sammenhæng mellem lærernes viden omudlægningen af resultaterne fra de nationale test og deres anvendelse af testresultaterne.Lærerne, der udviser større viden om fortolkningen af testresultaterne, ermere tilbøjelige til at undersøge elevernes svar samt sammenholde resultaterne medtidligere år. Omvendt fi nder vi ikke nogen sammenhæng mellem lærernes holdningtil de nationale test og deres viden om udlægningen af testresultaterne. Analysenpræsenterer ny viden om sammenhængen mellem viden, forståelse og anvendelseaf de nationale test blandt danske lærere på baggrund af regressionsanalyser, derkontrollerer for lærernes erfaring med testen, anciennitet i lærergerningen ogundervisningsfag. I diskussionen fremhæves implikationerne ved at introducereet teknologisk komplekst redskab, som de nationale test, som evalueringsværktøjog didaktisk udviklingsredskab i folkeskolen. Artiklen bidrager med at identifi -cere nogle af de mulige konsekvenser, der er ved at anvende de nationale test somudgangspunkt for lærernes formative evalueringspraksis.