ForordBasale laese-og skrivefaerdigheder er en afgørende faktor for, at mennesker i en stadig mere kundskabsbaseret verden kan deltage aktivt i både samfunds-og arbejdslivet. EN OECD-undersøgelse fra 2000 viser imidlertid, at en relativ stor del af de voksne i Norden har vanskeligheder med at laese. Således klarer omkring en tredjedel af deltagerne i de nordiske lande sig under det niveau, som i undersøgelsen blev fastlagt som minimumskrav.Samtidig viser undersøgelser, at mange kortuddannede med ringe laese-og skrivefaerdigheder er tilbageholdende med at deltage i kurser og uddannelse. Hvis denne gruppe skal motiveres til at forbedre deres laeseog skrivefaerdigheder, kan det vaere hensigtsmaessigt at tilrettelaegge undervisningen, så den tager udgangspunkt i de fagområder, som deltagerne arbejder inden for, eller de krav, de møder til daglig i arbejds-eller uddannelsessammenhaeng.På den baggrund bevilgede Nordisk Ministerråd i efteråret 2009 midler til en undersøgelse af fagintegreret laeseundervisning for kortuddannede voksne. Formålet med undersøgelsen var at udvikle og afprøve et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i laesekravene i en konkret uddannelse, og at undersøge effekten af et sådant undervisningsforløb på deltagernes laese-og skrivefaerdigheder.Undersøgelse blev afviklet på Social-og sundhedshjaelperuddannelsen i Greve. Undersøgelsen viste, at godt halvdelen af kursisterne på Social-og sundhedshjaelperuddannelsen i Greve har svaert ved at laese og få udbytte af at laese hverdagstekster og fagtekster.Kursisternes faerdigheder udviklede sig på nogle områder i løbet af uddannelsen. Udviklingen var isaer knyttet til områder, som lå taet på det, der blev arbejdet med i undervisningen. Kursisterne blev bedre til at forstå sundhedsfaglige tekster, fik et bedre sundhedsfagligt ordkendskab og blev bedre til at navigere i sundhedsfaglige tekster. Men samtidig blev kursisterne også bedre til afkodning og bedre til at forstå almindelige 8Fagintegreret laeseundervisning for kortuddannede voksne hverdagstekster, sandsynligvis fordi de ved at starte på et uddannelsesforløb fik traenet deres generelle faerdigheder.Vi håber, at rapporten kan bidrage til, at der saettes fokus på, hvilke saerlige laesekrav en fagbog stiller til sin laeser, og dermed give inspiration og laering for alle, der arbejder med at styrke voksnes laese-og skrivefaerdigheder.
Halldór Ásgrímsson Generalsekretaer Nordisk Ministerråd
Forfatternes forord Hvilke saerlige laesekrav stiller en fagbog? Hvordan kan man undervise voksne i faglig laeseforståelse? Hvordan arbejder man med faglig forståelse og faglig laeseforståelse på samme tid?Der er mange spørgsmål omkring faglig laesning, som venter på at blive besvaret. Og det er nogle af disse spørgsmål, som dette projekt belyser. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, hvortil vi vil rette en saerlig tak til seniorrådgiver Kirsten Preisler. Projektet er bestilt af Styringsgruppen for Voksnes laering, som har fulgt projektet med stor interesse og bidraget med spaendende kommentarer ...
