No abstract
Tradução do alemão de Samuel Titan Jr.Senhoras e senhores! Conheci a Caixinha de tesouros aos treze anos, quando freqüentava a escola cantonal de Zurique. Naquela escola eu aprendi o que significam os bons professores. Mas o melhor professor que tive então foi Johann Peter Hebel. Ele veio ao mundo nesta mesma data, há duzentos e vinte anos. Não são muitos os que seguem ensinando tanto tempo depois da morte.Ele possui aquele dom que esperamos ver num professor: fala claramente e fala para todos. Tem sede de saber e aprendeu muita coisa, mas isso só se nota quando ele transmite um quinhão de conhecimento: explica de tal modo que ninguém esquece mais. Leva todos a sério e sabe ouvir antes de responder, não para um fim estreito, mas porque participa do impulso alheio. Quem lê a Caixinha de tesouros não tem jamais a sensação de que ali haja coisa de somenos: ele sabe relatar alguma coisa de notável sobre o que quer que seja, tudo importa, porque tudo tem vida própria, não apenas a espécie humana, mas também a toupeira, a aranha, o lagarto e até os planetas e cometas, como se também estes fossem vivos.Sua linguagem parece ter surgido expressamente para ele. Seu frescor está por encontrar igual na literatura. Não há palavras gastas, elas não se afrouxam nem rebentam de soberba, e a noção que fazemos da linguagem em geral torna-se verdade nele: cada uma das histórias que lemos nos toma e nos abandona com expectativa.Muitos já observaram que as histórias de almanaque de Hebel exerceram influência sobre Franz Kafka. Em várias ocasiões formularam-se hipóteses a respeito, mas não tardou quem dissesse não haver provas. Por uma dessas surpreendentes circunstâncias da vida que parecem tiradas de uma história de almanaque, creio que posso contribuir com alguma coisa de mais confiável a respeito.No ano de 1936, em Grinzing, um lugarejo nos vinhedos perto de Viena onde eu morava na época, recebi a visita do recitador Ludwig Hardt. Nos anos entre as duas guerras, Ludwig Hardt tinha a fama
Jeg fortryder ikke disse bogorgier. Jeg føler mig som i Masse og magt-ekspansionens tid. Dengang skete det hele også gennem eventyr med bøger. Da jeg ingen penge havde, i Wien, gav jeg alt hvad jeg ikke havde ud på bøger. I London, i den vaerste tid, lykkedes det mig altid på en eller anden måde at købe bøger fra tid til anden. Jeg har aldrig laert noget systematisk, som andre mennesker, kun i pludselige ophidselser. De begyndte altid med at mit blik faldt på noget som jeg så måtte have. Hånden der griber, glaeden ved at smide penge ud, at baere hjem eller ind på naermeste vaertshus, at betragte, stryge med hånden, bladre, stille bort i årevis, og siden hen den nye opdagelses tid når det blev alvor -det er alt sammen del af en skabende proces hvis skjulte enkeltheder jeg ikke kender. Men intet hos mig sker på anden måde, og jeg vil derfor til mit livs sidste øjeblik vaere nødt til at købe bøger, isaer når jeg med sikkerhed ved at jeg aldrig når at laese dem.Det er også en del af trodsen mod døden, tror jeg. Jeg vil aldrig vide hvilke af disse bøger der forbliver ulaeste. Lige til det sidste kan det ikke vaere bestemt hvilke det er. Jeg har valgets frihed, jeg kan til enhver tid vaelge frit mellem alle bøgerne omkring mig og har derved livets forløb i min hånd. Ha.'s besynderlige forestilling om at man kan bekaempe alt, blot ikke døden. Som om der var andet at bekaempe. 1974Vende tilbage til talen, den store tale, fra ordenes asketiske visnen.Afsaette nøjagtigheden fra dens gudsstol. Atter følge svulmen og lidenskab. Kafka har haft for stor indflydelse på mig, i disse sidste år. Han har frataget mig den lyst til ekspansion der var mit livs åndedraet.Ens egen livshistorie virker så kedelig fordi den ikke virkelig er opdigtet.Det er umuligt at forudsige hvordan jødernes historie vil ende. Vil de, der er blevet blandt deres fjender, blive tilbage, eller vil de også forsvinde?Undertiden ville jeg ønske jeg ikke var jøde, om så blot for at nå frem til en virkelig mening om dem, som ikke er egenkaerlig.
No abstract
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.
hi@scite.ai
10624 S. Eastern Ave., Ste. A-614
Henderson, NV 89052, USA
Copyright © 2024 scite LLC. All rights reserved.
Made with 💙 for researchers
Part of the Research Solutions Family.