Writing History in a Propaganda Institute, Political Power and Network Dynamics in Communist Romania

Abstract

Huddinge: Sö dertö rns hö gskola 2016 387 sider. ISBN 9789187843457 Anmeldt af: Rune Brandt Larsen [MA, doktorand, Lunds Universitet, rune.brandt_larsen@slav.lu.se]Bogen er en doktorafhandling fra Sö dertö rn Universitet, og i sin stil er den da også tydeligvis henvendt til et akademisk publikum. Den giver en meget tør og grundig gennemgang af begivenheder og omstaendigheder knyttet til det rumaenske institut for partihistorie under det kommunistiske styre. Men det er umagen vaerd at kaempe sig igennem den, for den leverer nogle tankevaekkende iagttagelser. Som det fremgår af titlen, beskaeftiger bogen sig med spaendingsfeltet mellem historie og propaganda. Det er et emne som der kan siges mange interessante ting om, eftersom historie ofte har vist sig at vaere en yderst vaerdifuld resurse for propagandaproducenter. Hvis historie bruges på den rigtige måde, kan den skaffe brugeren legitimitet og kulturel kapital, og den kan både knytte bånd og skabe graenser, hvis man ønsker det. Zavattis afhandling er et detailstudie af en specifik institution placeret i dette spaendingsfelt.Bogen indledes med en lang indføring i al relevant baggrundsviden samt i det empiriske, metodiske og teoretiske grundlag. Med udgangspunkt i Foucault og Bourdieu kaster forfatteren sig ud i nogle betragtninger omkring magtstrukturer, organisationer og netvaerk. Det er dog ikke primaert et teoretisk vaerk Á det meste af opmaerksomheden er samlet om konkrete historiske haendelser med udgangspunkt i det empiriske materiale der består af arkivkilder suppleret med interviews og sekundaerlitteratur.Hovedkapitlerne giver en kronologisk og meget udførlig gennemgang af hvad der foregik i og omkring instituttet for partihistorie lige fra grundlaeggelsen i 1948 til nedlaeggelsen i 1990. Forfatteren demonstrerer at instituttet ikke udelukkende fulgte ordrer fra kommunistpartiet, men rummede mange forskellige, ofte indbyrdes modstridende, dagsordener, grupperinger og personligheder. Der var ideologisk praegede netvaerk såsom »moskovitterne«, »de autoktone« og »veteranerne«. Der var netvaerk centreret om nogle konkrete magtfulde personer. Og så var der endelig spaendingen mellem historikerne og propagandafolkene. Alle disse grupperinger var dynamiske og ustabile, og mange personer nåede at indgå i flere forskellige netvaerk i løbet af deres karriere.