Trusler, tilskyndelse – eller “bare” hadtale? Placering af agenten i udsagn om fremtidig skade

Abstract

Hadtale er et samfundsproblem som rettelig tiltraekker sig opmaerksomhed fra både politikere, medier og forskning. I flere definitioner af hadtale indgår trusler og tilskyndelse til vold mod offergruppen som to af mange former hadtale kan tage. Begge indebaerer omtale af en fremtidig handling der vil vaere skadelig for offeret, men de adskiller sig ved hvem der praesenteres som ansvarlig for skadeshandlingen: afsender eller andre. I denne artikel undersøger jeg eksempler på dansksproget hadtale som omtaler fremtidig skade mod nogen, med saerligt henblik på hvordan agenten realiseres, skjules eller placeres hos andre end afsender. Artiklen afsluttes med en diskussion af ytringsfrihed i forhold til kriminelle sproghandlinger. Nøgleord retslingvistik, kriminelle sproghandlinger, agentrollen, grammatiske konstruktioner Baggrund: Retslingvistik og kriminelle sproghandlingerRetslingvistikken interesserer sig blandt meget andet for sprogbrug der indgår i kriminelle sammenhaenge (se fx Shuy 1993;Coulthard, Johnson & Wright 2017;Leonard, Ford & Christensen 2017). Et af de grundlaeggende spørgsmål i den forbindelse er hvilke former for sproghandlinger der kriminaliseres af lovgivningen, og hvad der skal til for at der på den måde er foretaget en forbrydelse med sproget (se om begrebet 'sprogfor-© Tanya Karoli Christensen og Dansk Sprognaevn Ny for skning i g ra m m ati k , vo l . 2 8 ( 2 0 2 1 ) , 2 3 -4 6 .