The Game – Marginalisering Og Komplekse Konstitueringer Af Overskridende Forandringsbevægelser

Abstract

Hvordan går det til, at Mounir, der ad flere omgange har været udsluset til specialtilbud og har hængt på gaden i fællesskaber, hvor det at hærge biler og lave hærværk var noget, der gav credit, i dag er i gang med at færdiggøre 3. g som en af de bedste i sin klasse? Er det Mounir, der er gjort af et særligt mønsterbryder-“stof”? Skyldes det hans forældre, der altid har opmuntret og støttet Mounir til at tage en uddannelse? Er det på grund af måden, Mounir klæder sig på? Eller er det snarere på grund af forskellige støttende lærere, både i folkeskolen og i specialtilbuddene dengang i 1.-2. og igen i 6.-7. klasse? Indeværende artikel foreslår med Mounirs egen metafor om gamet, hvordan dette game kan forstås som et sammensurium af mange forskellige kræfter. Analyserne peger på nogle af de kræfter, der blander sig og væver sig ind i hinanden, og på hvordan disse kan forstås som medproducerende for Mounirs særlige og forandrende tilblivelsesprocesser.

Processes of Precarious Living Conditions: Young Men of Ethnic Minority Background Growing up in Socially Deprived Housing Areas in the Danish Welfare State

“…In a Danish context, Hansen [40] has similarly pointed out how housing areas in the Danish welfare state have been transformed in tandem with the advanced urban marginality and the politics of gentrification that have concentrated stigmatized populations in segregated areas of the city ( [40], p. 1). 11 Wacquant et al [21] emphasize how some housing areas are affected by territorial stigmatization, which seems to constitute the key symbolic feature of advanced marginalization. According to Wacquant [19,20], the characteristics of the advanced marginality of the post-Fordist era-the fragmentation and desocialization of wage labor, the disconnection of the poor from the economic conjunctures, the rise of precarious jobs and inequality, and the spatial concentration of poverty-have fostered a transformation of the organization and experience of space itself.…”

Fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder

“…Muhammeds bekymringer for de unge drenge taler her ind i den by-og boligsociologiske forskning, der bidrager til at saette fokus på, at netop de udsatte boligområder i forskningsfeltet beskrives som boligområder for fattige borgere i samfundet ofte med etnisk minoritetsbaggrund og samtidig fysiske symboler for segregerede, socialt ekskluderede og marginaliserede grupper (Børresen, 2002;Bauman, 2004;Wacquant, 2008aWacquant, , 2008bSwartz, 2009;Jensen et al, 2012Jensen et al, , 2015Petersen, 2019). Muhammeds bekymring taler ligeledes ind i den viden, der knytter an til skole og uddannelsesmuligheder for unge drenge og maend med etnisk minoritetsbaggrund, hvor adskillige studier har medvirket til at belyse, hvorledes unge -saerligt unge drenge og maend -har svaerere ved at klare sig i det danske skole-og uddannelsessystem (Andersen, 2005;Bundgaard & Gulløv, 2008;Gilliam, 2009;Lagermann, 2014) og samtidig er overrepraesenteret i kriminalitetsstatistikkerne (Petersen & Larsen, 2016) og i vanskelighederne med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (Ejernaes, 2014;Greve, 2016) sammenlignet med unge med etnisk dansk baggrund.…”

“…Inden for dette perspektiv argumenteres isaer for begrebet deltagelse som et centralt analytisk begreb i analyserne af børn og unges hverdag og udviklingsmuligheder. Begrebet deltagelse betones fx af Højholt (2016) som et hovedbegreb til at forstå relationen mellem mennesker og deres sociale muligheder, men også, hvordan vanskeligheder med at komme til deltagelse i faellesskaber kan medføre oplevelser af ikke at høre til, ensomhed og deltagelse fra marginaliserede positioner (Lagermann, 2014;Petersen, 2019). Fra både dansk, nordisk og international forskning er der peget på, at børn og unges deltagelse i fritids-og ungdomsklubber har en vigtig betydning, når de vokser op i udsatte boligområder (Petersen et al, 2019;Petersen & Sørensen, 2021).…”

“…Det kritisk psykologisk og praksisteoretiske perspektiv fastholder en decentreret analytisk tilgang, der grundlaeggende hviler på antagelsen om, at menneskers hverdag og handlinger altid er relateret til muligheder og begraensninger, således som disse traeder frem i og på tvaers af kontekster (Dreier, 1997;Højholt, 2016Højholt, , 2018Lagermann, 2014;Petersen & Ladefoged, 2018;Petersen, 2019). Med afsaet i paedagogernes arbejde i fritids-og ungdomsklubber fysisk beliggende i udsatte boligområder er der fokus på, hvordan det paedagogiske arbejde tilrettelaegges og udføres set fra et førstepersonsperspektiv (Holzkamp, 1983(Holzkamp, , 1998(Holzkamp, , 2005.…”

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

“…Artiklen tager afsaet i den undersøgelse af skolen som mulighedsrum for tolv etniskracialiserede minoritetselever, der kom til at danne rammen for mit ph.d.-arbejde (se Lagermann, 2014). Undersøgelsen var den første, hvor jeg som ung forsker skulle gøre mig etiske overvejelser ift.…”