Stilladsering og dannelse. En analyse af introugen på en idrætsefterskole

Abstract

De danske efterskoler tilbyder unge mellem 14 og 18 år undervisning og kostskoleliv med fokus på det hele menneskes udvikling, modning og dannelse. I denne artikel undersøger vi, hvordan og på hvilket pædagogisk grundlag én idrætsefterskole anvender stilladsering i deres pædagogiske praksis i introugen. Dette gøres med afsæt i det pædagogiske begreb stilladsering (Wood et al., 1976). Specifikt ser vi på, hvordan skolens værdigrundlag og pædagogiske koncept samt ledernes og lærernes praksis tilsammen spiller en central rolle i stilladseringen af elevernes første tid på skolen. På den baggrund diskuterer vi, hvordan stilladseringen kan påvirke betingelserne for elevernes dannelse og subjektifikation. Artiklen er baseret på empirisk materiale fra et etnografisk feltstudie på en stor idrætsefterskole, hvor et flermetodedesign med både deltagerobservation og interview blev gennemført. Analysen viser en stærkt stilladseret pædagogisk praksis, der i særlig grad virker gennem funktionerne reducering af frihedsgrader, retningsfastholdelse og demonstration. Diskussionen peger på, at den konsekvente stilladsering kan begrænse elevernes muligheder for subjektifikation og dannelse, der bør foregå gennem frie, selvvirksomme og ikke-forudbestemte processer. English abstract Scaffolding and Formation: An Analysis of the Introductory Week at a Sports-Based Independent Boarding School Independent boarding schools, known as efterskoler in Denmark, are unique residential educational institutions for students aged 14–18. These schools place emphasis on fostering personal growth, critical self-awareness, and formation (Bildung). This article explores how a particular sports-based independent boarding school integrates national policies pertinent to efterskoler. We examine the school’s pedagogical approaches, investigating how scaffolding principles impacts students’ formation and personal development. The article is based on empirical data generated through field work using observation and interviews. We employ the concept of scaffolding as our primary analytical lens (Wood et al., 1976). Our findings show that the school in question adopts a pronounced scaffolded pedagogical approach, particularly utilizing three key mechanisms: reduction in degrees of freedom; direction maintenance and demonstration. Based on this, we discuss how scaffolding can affect the conditions for student’s formation. In our discussion, we critically assess the school’s consistent use of scaffolded pedagogical practices and how these align with the broader educational principle that the development of students’ formation and subjectification should ideally unfold through free, self-directed, and non-prescriptive processes.