Sko og skidt - i københavnernes fodspor i middelalder og tidlig moderne tid

Abstract

E tymologien for ordet sko bliver almindeligvis beslaegtet med det graeske κεύθω (keuthō) "jeg skjuler" og det germanske skōuha "daekkende skind". 1Ifølge nyere forskning er ordet sko uden klar etymologi, men germansk skō'ha synes at have et brugbart tilknytningspunkt i bevaegelsesverbet skehan "bevaege sig, gå, ile" samt "det, man bevaeger sig/går på".2 Uanset hvilken fortolkning der anvendes, knytter ordet sig til noget funktionelt og fysisk, hvad enten det er foden, der baerer skoen, eller de ydre forhold, som skoen skal skaerme af for. Der er talrige fysiske indflydelser, som kan påvirke grundlaeggende funktioner i menneskets krop og sind, og der er uundgåelige temporale forandringer i naturens cyklus såvel som i mennesket selv, hvor tingen må tilpasses, eller tilstanden anfaegtes eller ignoreres. 3 De fysiske omstaendigheder forcerer respons og tilpasning, men er samtidig del af en kompliceret balance mellem valg og behov.I denne artikel er der fokus på fodtøjets fysiologiske funktionsbredde og de ydre påvirkninger, som det var udsat for. I det følgende saettes fokus på de fysiske forhold, som fodtøjet var en meget konkret del af såsom materialet, skoen var fremstillet af, miljøet, de skulle tilpasses, og underlaget, skoen betrådte -herunder gadens urenlighed.I middelalderen og tidlig moderne tid steg affaldsmaengden i takt med indbyggertallet i København. Dette gaelder vel at maerke også dem, der slet ikke ejede sko at baere. På bare fødderDet er vanskeligt at forestille sig, at man i byen har faerdedes barfodet. Ikke desto mindre ser vi barfodede skaebner portraetteret i billedkunsten. Men har det over- Skoen er ladet med…En tings råmateriale vil grundlaeggende vaere bestemt ud fra miljø, klima og ressourcer og med hensyn til, hvad materialet skal kunne praestere. rørformede strukturer kendt som hårsaekke, og det mønster, de danner, kaldes hårsaekmønster. 37For København har koen vaeret det vigtigste dyr til skofremstilling i både middelalder og tidlig moderne tid. Kohud er fra forhistorisk tid til nutid den mest populaere skindtype til fremstilling af sko, fordi det er kendetegnet som fast, tykt, solidt og staerkt. 38 Kalveskind er også staerkt, men er tillige blødt og glat og har en aestetisk såvel som sanselig vaerdi, da det føles blødt og behageligt mod huden.Hårsaekanalyserne viste, at overlaederet på isaer finere og lettere hverdagssko kunne vaere af kalv eller af det tyndere bugskind fra ko. Sålen skulle vaere kraftigere for at modstå slitage, mens overdelens laeder med fordel kunne vaere tyndere for at vaere fleksibelt. 39Andelen af ged/får er lille, når det kommer til skind til sko. Det anvendes traditionelt til mere luksuriøst fodtøj, og der ses kun få eksempler på skindtypen i de arkaeologisk fundne sko fra København. 40 Ved udgravningen på Esplanaden 50 fandt vi filtsål og rødt overlaeder af ged/får fra en sko til et spaedbarn. De øvrige sko af ged/får skal findes i Nationalmuseets samling, hvoriblandt der er en større samling af finere damesko fra 1700-tallets København. Dette peger på, at...

3. Fysisk tilrettelegging i skolen sin betydning for inkludering i skole og fritid

“…For å kunne jobbe med ulikhet skapt av rasisme må vi anerkjenne og verdsette forskjeller. Både i skole og laerer-/trenerutdanning har konsepter som inkludering og kulturelt mangfold blitt brukt som erstatninger for diskusjoner om rase, rasisme og antirasisme (Andersen, 2015;Fylkesnes mfl., 2018). I kroppsøvingsfaget er retorikk som «jeg ser ikke farge, bare elever» eller «at jeg behandler alle likt» blitt understøttet av en fargeunnvikelsestilnaerming der rase og rasisme blir usynliggjort, men likevel essensielle.…”

12. Fotball, vafler, kioskvakt og dopapir

“…For å kunne jobbe med ulikhet skapt av rasisme må vi anerkjenne og verdsette forskjeller. Både i skole og laerer-/trenerutdanning har konsepter som inkludering og kulturelt mangfold blitt brukt som erstatninger for diskusjoner om rase, rasisme og antirasisme (Andersen, 2015;Fylkesnes mfl., 2018). I kroppsøvingsfaget er retorikk som «jeg ser ikke farge, bare elever» eller «at jeg behandler alle likt» blitt understøttet av en fargeunnvikelsestilnaerming der rase og rasisme blir usynliggjort, men likevel essensielle.…”

4. Samhandling om kroppsøving

“…For å kunne jobbe med ulikhet skapt av rasisme må vi anerkjenne og verdsette forskjeller. Både i skole og laerer-/trenerutdanning har konsepter som inkludering og kulturelt mangfold blitt brukt som erstatninger for diskusjoner om rase, rasisme og antirasisme (Andersen, 2015;Fylkesnes mfl., 2018). I kroppsøvingsfaget er retorikk som «jeg ser ikke farge, bare elever» eller «at jeg behandler alle likt» blitt understøttet av en fargeunnvikelsestilnaerming der rase og rasisme blir usynliggjort, men likevel essensielle.…”