Shia-sunnisekterisme til debat i et nyt Mellemøsten

Abstract

Forestillingen om et sekterisk -eller "sekteriseret" -Mellemøsten, hvor en modsaetning mellem shia-og sunnimuslimer -eller shia-og sunniislam -skulle udgøre en central konfliktlinje i regionens politiske liv, har figureret prominent i de seneste års debat om, hvad der vil kendetegne et såkaldt "nyt Mellemøsten". Samtidig med -eller måske netop fordi -sekterisk politik er blevet et sådan "hot topic", er det imidlertid også åbenbart, at debatten fortsat er praeget af stor forvirring og uenighed. Denne artikel identificerer nogle af de vigtigste positioner i denne flerdimensionelle diskussion om sekterisk politik i et "nyt Mellemøsten". Det gaelder ikke blot det helt grundlaeggende spørgsmål om, hvad sekterisme faktisk er, og om det overhovedet giver mening at tale om shia-sunnisekterisme, menogså om, hvor udbredt og ny den "nye sekterisme" egentlig er, og hvordan vi kan "observere" den. Som det vil fremgå, deler vandene sig ligeledes, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man bedst kan forklare sekterisk politiks (voksende) betydning i Mellemøsten, og hvilke implikationer denne "sekterisering" synes at have for en raekke forskellige aspekter ved mellemøstlig politik.

Medienarrativer og forståelser af religion i den syriske diaspora

“…Man taler i forskningen om en instrumental og en primordial tilgang til, hvor de substatslige identiteter stammer fra. Sekterisme forstås her instrumentalt som en social konstruktion og ikke som noget medfødt eller primordialt (Valbjørn 2019). Joanne Randa Nucho fokuserer på hverdagssekterisme i statslige narrativer i Libanon.…”