Portfolioen som undervisning og evalueringsmedium

Abstract

De seneste år har portfolioen som lærings- og undervisnings-/evalueringsmedium været et omdrejningspunkt både på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet og i uddannelsesforskningen. Portfolioen er for de lærende et medium til at reflektere over deres læring, og for underviseren beskrives den som et medium, der giver indsigt i de lærendes læringsproces og –udbytte. Denne artikel genbeskriver portfolioen som undervisnings- og evalueringsmedium fra et systemteoretisk perspektiv samt reflekterer og eksemplificerer, hvad denne genbeskrivelse tilbyder eksisterende beskrivelser af portfolioens funktion. Genbeskrivelsen giver mulighed for at beskrive portfolioen som et medium, der understøtter observation af læring, af progression og af progression i progression, hvilket giver nye muligheder for refleksion og refleksivitet. Dermed tilbyder den nye perspektiver på spørgsmålet om portfolioens didaktiske muligheder og begrænsninger ift. at iagttage og reflektere over læring, og den understøtter iagttagelse og kommunikation om samme.

Nye lærerstuderendes forståelser af kvalitet i undervisning

“…Orienteringer, der peger i retning af en elevcentreret didaktik, hvor en af laererens vigtigste opgaver består i at skabe intentionen hos eleven. Vigtige laererhandlinger i den elevcentrerede didaktik er at vaere nysgerrig på, hvordan eleverne laerer, og forsøge at motivere dem i denne retning fx ved at bruge undervisningsformer og metoder, der peger i samme retning som elevernes interesser (Qvortrup & Rasmussen, 2020). Det er orienteringer, vi genkender fra dialogiske, undersøgende og performative tilgange til undervisning, hvor målet ikke er elevpraestationer, der nødvendigvis kan måles som fagviden eller fagmetoder, i stedet sigtes der mod at udvikle elevernes fagsprog og dannelse (Høegh, 2020).…”

“…Med henvisning til de aktuelle Faelles mål, hvor undersøgelse indgår som et kompetenceområde i flere fag. Qvortrup (2021a;2021b) foreslår, at når det kommer til elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer, er det relevant at supplere Fenstermacher & Richardsons kvalitetsområder og kriterier med et differentieret begreb om elevtrivsel. Hun skelner mellem elevernes faglige trivsel, sociale trivsel og emotionelle trivsel (Qvortrup, 2021a;2021b).…”

“…Qvortrup (2021a;2021b) foreslår, at når det kommer til elevcentrerede og undersøgelsesbaserede undervisningsformer, er det relevant at supplere Fenstermacher & Richardsons kvalitetsområder og kriterier med et differentieret begreb om elevtrivsel. Hun skelner mellem elevernes faglige trivsel, sociale trivsel og emotionelle trivsel (Qvortrup, 2021a;2021b). De nye laererstuderendes opmaerksomhed på psykologiske laererhandlinger, der jo har til formål at understøtte elevernes trivsel, kan ses i forlaengelse heraf.…”

“…De nye laererstuderendes opmaerksomhed på psykologiske laererhandlinger, der jo har til formål at understøtte elevernes trivsel, kan ses i forlaengelse heraf. Et interessant kendetegn ved elevcentreret didaktik kan dog vaere, at spørgsmål om undervisningens organisering og metoder ofte tildeles forrang for undervisningens stof (hvad de skal arbejde med) og indhold (Qvortrup & Rasmussen, 2020). Prioriteringer, der genkendes fra analysen af de nye laererstuderens praksisteorier, hvor dels laereres krop og bevaegelser, dels opgavestilling og opstilling af problemer anses for vigtige laereropgaver.…”

Sociale medier i undervisning og uddannelse

“…I sådanne forløb har studerende fået et rum til selv at designe online laeringsressourcer for andre ved at kombinere fx Wordpress med Youtube-videoer, Prezi-praesentationer og referencesystemer. Dette er ligeledes kendetegnende for forløb, hvor sociale medievaerktøjer bruges til at opbygge digitale porteføljer, hvor de studerende kan praesentere, diskutere og reflektere over laeringen i et forløb eller gennem en uddannelse (Hansen & Dohn, 2017;Jacobsen & Bahrenscheer, 2017;Qvortrup & Keiding, 2017) (se temanummer 17 i LOM om 'Portfolio, refleksion og feedback').…”