Plain Language in Environmental Policy Documents: An Assessment of Reader Comprehension and Perceptions

Jones, Natasha N.; McDavid, Justin; Derthick, Katie; Dowell, Randy; Spyridakis, Jan H.

doi:10.2190/tw.42.4.b

Cited by 23 publications

(15 citation statements)

References 26 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…For many homeowners, business owners, and renters, wading through these various factors to determine not only the necessity of flood insurance but ultimately costs can be a deterrent to pursuing an insurance policy. Given its sheer complexity, the NFIP is an underresearched site with potential to adapt plain language approaches to flood risk [5].…”

Section: Literature Reviewmentioning

confidence: 99%

Facilitating Flood Fluency

Richards

Ball

2020

Proceedings of the 38th ACM International Conference on Design of Communication

View full text Add to dashboard Cite

This research article outlines the design of a flood rate calculator developed in coordination with state and regional planning agencies of a coastal community in southeastern Virginia and reports on the results of a user experience test conducted on the design and utility of the tool. The tool is designed to allow users to calculate a rate for yearly flood premiums as well as learn about the factors involved in the actuarial framework-a complex set of data that is part of the National Flood Insurance Program, overseen by FEMA. Based on reflection on the design process and analysis of the test results, the authors offer recommendations for researchers, designers, and programmers interested in communicating flood insurance costs and risks to vulnerable coastal communities. CCS CONCEPTS • Human-centered computing → Interaction design; Interaction design process and methods; User centered design.

show abstract

Section: Literature Reviewmentioning

confidence: 99%

Facilitating Flood Fluency

Richards

Ball

2020

Proceedings of the 38th ACM International Conference on Design of Communication

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Det gaelder fx for Davis (1977), Walmsly et al (1981), Gunnarsson (1982), Swaney et al (1991), Masson og Waldron (1994), Campbell (1999, Dickinson et al (2001), Jansen og Steehouder (2001), Pedersen (2004), Jones et al (2012) og Demarmels et al (2013). 1 1 Her i artiklen fokuserer vi på undersøgelser af hvilken forskel forskellige tekstversioner gør for laesere.…”

Section: Forskning I Effekten Af At Omskrive Tekster Fra Offentlige Munclassified

“…(se Balling 2013: 3 for en komplet liste over de konstruktioner hun beskaeftiger sig med) eller brugen af pronomener og formuleringen af overskrifter som spørgsmål (Jones et al 2012), ikke har nogen større betydning for tekstforståelse -om nogen overhovedet. Det gaelder også i Campbell (1999), der på den ene side viser at tekster skrevet på "plain English" forbedrer forståelsen, men som på den anden side konkluderer at "linguistic and superficial design changes may not be enough to make the documents truly comprehensible" (1999: 354).…”

Section: Forskning I Effekten Af At Omskrive Tekster Fra Offentlige Munclassified

Er ’klart sprog’ lettere at forstå? En undersøgelse af forståelsen af to versioner af et brev fra SKAT

Kjærgaard¹,

Jensen²

2016

NyS

View full text Add to dashboard Cite

I Danmark, såvel som i andre lande, har man i årtier forsøgt at gøre tekster fra offentlige myndigheder til almindelige borgere lettere at forstå for modtageren. Der mangler imidlertid empirisk belæg for at dette arbejde faktisk virker efter hensigten. I artiklen præsenteres en kvantitativ, eksperimentel undersøgelse af hvor godt læsere forstår to forskellige versioner af det samme brev fra SKAT – en oprindelig version som sprogmedarbejdere fra SKAT mente, var vanskelig at forstå, og en version der var omskrevet med henblik på at gøre brevet lettere at forstå. Det undersøges om den omskrevne version er lettere at forstå end den oprindelige, og hvordan faktorer som respondenternes uddannelse, alder, køn og læsefærdigheder påvirker forståelsen af teksterne. Analysen viser at den omskrevne version gennemsnitligt set er lettere at forstå end den oprindelige, og at uddannelse, læsefærdigheder, førstesprog og alder har betydning for forståelsen. Svage læsere har en betydeligt bedre forståelse af den omskrevne version end af den oprindelige, mens det for de bedste læsere i bedste fald ingen forskel gør for forståelsen hvilken version de læser. Artiklen afsluttes med en diskussion af hvilke elementer i den omskrevne version der tilsyneladende gør den lettere at forstå end den oprindelige.

show abstract

“…For at øge forståelsen er det nødvendigt med en mere grundlaeggende omskrivning der vedrører "det grundläggande urvalet och den grundläggande struktureringen av fakta" (s. 83). Gunnarssons resultater kan således muligvis forklare hvorfor Balling (2013) og Jones et al (2012) ikke finder at deres tekstrevisioner gør nogen forskel: De revisioner de har foretaget i teksterne, falder efter alt at dømme ind under det Gunnarsson karakteriserer som "ytspråklige" forandringer. Davis (1977), der når frem til at respondenterne har lettere ved at forstå reviderede kontrakter, undersøger også om man kan udpege revisionsstrategier der gør en saerlig stor forskel for forståelsen.…”

Section: Danmark Arbejder Ganske Mange Offentlige Institutioner Løbunclassified

Påvirker omskrivninger af tekster fra det offentlige borgernes forståelse – og hvordan?

Kjærgaard¹

2015

Sakprosa

View full text Add to dashboard Cite

In Denmark, there are extensive efforts to revise texts emanating from public authorities to make them easier to understand and more appropriate to lay citizens (efforts comparable to the campaign for plain English). However, such efforts focus mainly on practice and not on evidence derived from research. This article presents the first results of a study examining whether practices of textual revision applied in Danish public institutions, as exemplified by 3 versions of a letter from The Danish Tax Authority, have the intended effects for the texts' recipients. The study is based on a questionnaire completed by 717 respondents. The main question posed by the article is whether the revised versions are easier for the respondents to understand. The analysis shows that the revised letter versions are, in fact, easier to understand -even though they may not in all cases result in improved comprehension. The article uses these results to identify a number of (primarily) textual variables that may contribute to increased comprehension and links these variables to existing research. Sammendragtermen klarsprog er mindre veletableret på dansk. I traditionen for sproglig rådgivning kan man skelne mellem to typer praksis der begge vedrører forsøget på at forbedre sprog fra det offentlige. Den ene praksis har til formål at laere offentligt ansatte i Danmark at skrive anderledes. I de materialer der anvendes i dette arbejde, støder man ofte på en raekke råd for hvordan man skriver gode tekster. De vigtigste af disse råd i en dansk kontekst er søgt opsummeret i Jensen, Kjaergaard, Krone og Sørensen der naevner følgende anbefalinger over hvad man som skribent bør undgå, nemlig lange udredninger før du kommer til sagen, lange saetninger, indskud, forvaegt i saetninger og genstandshelheder, passiv, verbalsubstantiver, lange sammensatte ord, tomme udtryk og klichéer, formelle, gammeldags ord, nye og smarte ord, abstrakte ord og rene fagudtryk (2014: 18).Den anden praksis har til formål at omskrive tekster fra det offentlige. Denne praksis er ikke bare at betragte som et bevidstløst forsøg på at fjerne fx passiver og lange saetninger. Som Solomon (1996: 301) påpeger, er det revisionsarbejde der varetages af professionelle sprog-og kommunikationsfolk, ofte baseret på en langt mere sofistikeret tekst-og sprogfornemmelse end de temmelig firkantede traditionelle råd lader ane (se også Nord 2011).Faelles for disse to praksisser er imidlertid at det forskningsmaessige belaeg for dem er spinkelt, se Solomon (1996), Wille (2001), Höög (2010: 124) och Wengelin (2015). Det er desuden oplagt at de to praksisser ikke altid er skarpt adskilte: Folk der arbejder med at undervise skrivende medarbejdere i hvordan de skriver klare og forståelige tekster, kan også deltage i arbejdet med at revidere tekster fra offentlige institutioner. Og arbejdet med at revidere tekster vil formentlig ofte også traekke på nogle af de traditionelle råd for godt sprog og gode tekster. Pointen med at skelne mellem de to praksisser er at understrege at de...

show abstract

Plain Language in Environmental Policy Documents: An Assessment of Reader Comprehension and Perceptions

Cited by 23 publications

References 26 publications

Facilitating Flood Fluency

Facilitating Flood Fluency

Er ’klart sprog’ lettere at forstå? En undersøgelse af forståelsen af to versioner af et brev fra SKAT

Påvirker omskrivninger af tekster fra det offentlige borgernes forståelse – og hvordan?

Contact Info

Product

Resources

About