In Denmark, there are extensive efforts to revise texts emanating from public authorities to make them easier to understand and more appropriate to lay citizens (efforts comparable to the campaign for plain English). However, such efforts focus mainly on practice and not on evidence derived from research. This article presents the first results of a study examining whether practices of textual revision applied in Danish public institutions, as exemplified by 3 versions of a letter from The Danish Tax Authority, have the intended effects for the texts' recipients. The study is based on a questionnaire completed by 717 respondents. The main question posed by the article is whether the revised versions are easier for the respondents to understand. The analysis shows that the revised letter versions are, in fact, easier to understand -even though they may not in all cases result in improved comprehension. The article uses these results to identify a number of (primarily) textual variables that may contribute to increased comprehension and links these variables to existing research.
Sammendragtermen klarsprog er mindre veletableret på dansk. I traditionen for sproglig rådgivning kan man skelne mellem to typer praksis der begge vedrører forsøget på at forbedre sprog fra det offentlige. Den ene praksis har til formål at laere offentligt ansatte i Danmark at skrive anderledes. I de materialer der anvendes i dette arbejde, støder man ofte på en raekke råd for hvordan man skriver gode tekster. De vigtigste af disse råd i en dansk kontekst er søgt opsummeret i Jensen, Kjaergaard, Krone og Sørensen der naevner følgende anbefalinger over hvad man som skribent bør undgå, nemlig lange udredninger før du kommer til sagen, lange saetninger, indskud, forvaegt i saetninger og genstandshelheder, passiv, verbalsubstantiver, lange sammensatte ord, tomme udtryk og klichéer, formelle, gammeldags ord, nye og smarte ord, abstrakte ord og rene fagudtryk (2014: 18).Den anden praksis har til formål at omskrive tekster fra det offentlige. Denne praksis er ikke bare at betragte som et bevidstløst forsøg på at fjerne fx passiver og lange saetninger. Som Solomon (1996: 301) påpeger, er det revisionsarbejde der varetages af professionelle sprog-og kommunikationsfolk, ofte baseret på en langt mere sofistikeret tekst-og sprogfornemmelse end de temmelig firkantede traditionelle råd lader ane (se også Nord 2011).Faelles for disse to praksisser er imidlertid at det forskningsmaessige belaeg for dem er spinkelt, se Solomon (1996), Wille (2001), Höög (2010: 124) och Wengelin (2015). Det er desuden oplagt at de to praksisser ikke altid er skarpt adskilte: Folk der arbejder med at undervise skrivende medarbejdere i hvordan de skriver klare og forståelige tekster, kan også deltage i arbejdet med at revidere tekster fra offentlige institutioner. Og arbejdet med at revidere tekster vil formentlig ofte også traekke på nogle af de traditionelle råd for godt sprog og gode tekster. Pointen med at skelne mellem de to praksisser er at understrege at de...