Om litteratur på tærsklen til en verden uden litteratur

Abstract

Om litteratur på taersklen til en verden uden litteraturEn sammenholdning af Barthes' og Benjamins syn på forholdet mellem sprog og litteratur Når Roland Barthes (1915-1980 på den ene side haevder, at nydelsen og ubehaget for den enkelte ved at laese og skrive litteratur er knyttet til den udfordring og det besvaer, som kroppen har med at forlige sig med sprogets generalitet, og Walter Benjamin (1892 -1940) på den anden side mener, at ens krop og andres kun er erkendbare i benaevnelsen -vel at maerke i den udstraekning kroppen lader sig meddele, eller sagt på en anden måde, at det ved mennesker og ting, der lader sig meddele, er det sproglige -så synes det klart, at der for dem begge ikke har vaeret nogen vej uden om sproget.Barthes siger også, at »litteraturen ligner Racines heltinde Eriphile i tragedien Iphigénie, som dør af at vide, hvem hun er, men som lever ved at søge sig selv«, 1 og ved andre lejligheder naevner han Orfeus-myten direkte som allegori på det litteraere faenomen og det at skrive og laese: »Denne mallarméske sprogbrug er Orfeus, som kun kan redde det, han elsker ved at give afkald på det, men som alligevel vender sig lidt om; det er litteraturen på taersklen til Det forjaettede Land, eller taersklen til en verden uden litteratur som det alligevel er forfatternes opgave at vidne om.« 2