Om drømme, almenpsykologi og psykoterapi

Abstract

Det hævdes i udgangspunktet, at vi ikke ved, hvorfor vi drømmer og hvorfor vi drømmer som vi gør. Denne uvidenhed bygger på etbredt empirisk grnndlagfremskaffet i de år som er gået efter opdagelsen i 1953 af sammenhængen mellem REM-søvn og de drømme vi husker. Uklarheden fremgår både af de mere biologisk betonede studier af REM-søvn og i de mere psykologisk betonede studier af drømmes indhold. Hobsons & McCarleys model af REM-søvnens biomekanik og Engelsteds teori om REM-søvnens fylogenese bliver kommenteret. Evans & Newmans og Crick & Mitchisons informationsteoretiske teorier om drømmesøvnens funktion bliver fremstillet og diskuteres kort. Foulkes forskning præsenteres og nogle pointer fra hans fremstilling af drømme som kognition fremdrages. Artiklen afsluttes med nogle bemærkninger om brngen af drømme i psykoterapi, hvor en sondring trækkes mellem en analysepræget brug og en oplevelsesorienteret brug af drømmematerialet. Vanskeligheden medat sammenkæde terapierfaringer fra arbejdet med drømme og de almenpsykologiske erfaringer påpeges, og begrundes i det terapeutiske arbejdes praktiske karakter. Den oplevelsesorienterede arbejdsform illustreres med en historie om et arbejde med en drøm. Nogle spørgsmål til kognitionspsykologerne formuleres med baggrund i erfaringerne fra det terapeutiske arbejde.