Nyhedskløvningen

Abstract

I netbaseret nyhedsformidling er der et konstant pres på journalisten for at skrive så kort og informationspakket som muligt og samtidig skrive så det nye fremhæves mest muligt. Samtidig skal hun præcist formidle og tydeliggøre hvilken information der er forudsat, hvilken information hun selv står inde for sandheden af, og hvilken information en given kilde står inde for. Denne artikel vil vise at der findes en type sætningskløvning der ikke er blevet beskrevet før, nyhedskløvningen der præcist giver journalisten de grammatiske værktøjer til at opfylde de krav til nyhedsformidling og som derfor er en meget anvendt konstruktion i den genre. Det er sætningskløvninger som fx Det var formentlig en cigaret, der var årsag til en brand i kvindes lejlighed i Tilst ved Aarhus. Som prototypiske kløvninger spaltes et sætningsindhold i to sætninger og dermed også to informationsstrukturelle enheder. Det giver journalisten mulighed for dels på en komprimeret måde at markere den nyeste information først og tydeligst - som udkløvet led (en cigaret) og dels at tage et epistemisk forbehold (formentlig) for netop denne information. Samtidig bliver den anden informationsenhed (der var årsag…) grammatisk kodet som præsupponeret og informationsstrukturelt altså som information man kan gå ud fra – som fakta.

Sætningskløvninger koder fokus og non-fokus i dansk

“…Siden Prince (1978) begyndte at undersøge faktisk forekommende kløvninger i korpora, har adskillige korpusundersøgelser slået fast at brugen af kløvninger er meget mere varieret, både stilmaessigt og funktionsmaessigt end skolebogsgrammatikeksempler som (1) giver anledning til at tro (Collins, 2006;De Cesare, garassino, Marco, & Baranzini, 2014;Delin, 1989;Hasselgård, 2004;Herget Christensen, 2019;korzen, 2014a;Patten, 2013;Prince, 1978;Weinert & Miller, 1996) mfl.). Blandt eksemplerne er Princes (1978) såkaldte IP-kløvning (informative presupposition cleft).…”

“…Det var Ole der knaldede ruden (Hansen & Heltoft 2011:1790 I (1) bliver én proposition (Ole knaldede ruden) altså udtrykt med en oversaetning med det led der udkløves (Ole) (herefter kaldt det udkløvede led), og en ledsaetning med resten af propositionens indhold (der knaldede ruden) (herefter kaldt kløvningsledsaetning) (jf. fx Herget Christensen (2019) eller Hansen (1995) for udførlige beskrivelser af saetningskløvningens struktur). I en dansk grammatisk tradition er der bred enighed om at formålet med, og effekten af, denne udkløvning er at det udkløvede led fokuseres (Boye & Harder, 2012;Diderichsen, 1946;Hansen, 1995;Hansen & Heltoft, 2011;Nølke, 1984;Togeby, 2009 m.fl.…”