Minimum-Distance Estimation of the Parameters of the 3-Parameter Weibull Distribution

Hobbs, Jon R.; Moore, Albert H.; Miller, Robert M.

doi:10.1109/tr.1985.5222242

Cited by 8 publications

(2 citation statements)

References 4 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Order By: Relevance

“…Og hertil er der knyttet, hvad jeg vil kalde en realistisk intuition om, at der må findes visse nødvendige »kaernebegreber«; der må med Jerry Hobbs' ord findes »et vist minimum af »kaerneviden«, som enhver rimeligt avanceret intelligent aktør må have for at begå sig i verden« 25 >.…”

Section: Epistemologiske Problemer I Naiv Fysikunclassified

Kognitive skemaer, basale forestillings-systemer og naiv fysik: en introduktion til kognitiv semantik

May¹

2022

P&L

View full text Add to dashboard Cite

Den kognitive semantiks udgangspunktDen kognitive semantik er en nyere tradition inden for lingvistikken, der knytter sig til kognitionsforskningen (CS), men har sit udspring i en kritik af Chomsky-traditionen inden for amerikansk lingvistik. De fleste af de centrale forskere inden for den kognitive semantik, som f.eks. Charles Fillmore, George Lakoff, Leonard Talmy og Ray Jackendoff søgte i 70erne at udvikle den generative semantik!). Den klassiske gennemgang af problematikken i den generative semantik er Janet Dean Fodor (1977) . Der var tale om en udbrydergruppe i forhold til Chomskys forskningsprogram for en generativ grammatik. De var på forskellige måder enige med Chomsky i, at semantik i sidste instans måtte udgøre en psykologisk problematik for forholdet mellem sprog og taenken, snarere end en logisk problematik for forholdet mellem sprog og verden, således som den logiske semantik insisterer på. Men i modsaetning til Chomsky opfattede de ikke det semantiske som et modul, der fortolker mere eller mindre faerdige syntaktiske strukturer, men som et modul, der er knyttet til sprogets begrebslige grundlag. Efterhånden som den generative sematik blev udformet som et mere omfattende projekt for en kognitiv semantik, blev det semantiske ikke blot knyttet til et begrebslig grundlag for sproget, men til erfarings-og betydnings-dannelsen generelt.Meget forenklet kan man sige, at den generative semantik udviklede sig i en retning, som i stedet for en syntaktisk dybdestruktur satte en semantisk dybdestruktur, der imidlertid ikke skulle ses som indeholdende formelle symbolske repraesentationer, men snarere som indeholdende figurative skematiske repraesentationer, der på dette niveau er forenelige med perceptionsog handlings-strukturer.Dette kan generelt tages som den kognitive lingvistiks fundamentale teoretiske antagelse, der straks placerer den midt i kognitionsforskningen. Den formuleres f.eks. hos Ray Jackendoff i hans Semantics and Cognition

show abstract

Section: Epistemologiske Problemer I Naiv Fysikunclassified

Kognitive skemaer, basale forestillings-systemer og naiv fysik: en introduktion til kognitiv semantik

May¹

2022

P&L

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Nor will it be easy-the complexities are well illustrated in recent work on the boundary between computing and psychology (e.g. Hobbs and Moore 1985).…”

Section: Problems and Work To Be Donementioning

confidence: 99%

PROLOG and models of reasoning in science

Ogborn¹

1987

Phys. Educ.

View full text Add to dashboard Cite

When we learn to program a computer in BASIC, in LOGO, or in FORTRAN, we soon learn that we must pay minute attention to the order in which things are done. The intended effect of a program is something different from how that effect is achieved. Thus, looking up an item in a database needs a routine which searches the database. Adding something to a number until it reaches a certain value requires a routine to check whether the value has been reached and to add what is wanted if it has not.This has come to seem so natural and inevitable a constraint that it gets elevated into an educational virtue, notably amongst enthusiasts for LOGO, and-I have to say-in my own thinking about (for example) the Dynamical Modelling System we produced for the revised Nuffield Advanced Physics course (Ogborn and Wong 1984, Ogborn 1987). There is something in the idea, no doubt. The logic of the way calculations of first a force, then an acceleration, then a velocity and finally a displacement have to be fitted together can help one to see how Newtonian mechanics works, particularly that forces affect positions indirectly through changing velocities, which runs counter to our normal experience of moving objects about.

show abstract