Ikke-læsning som «problem» i dansk kulturpolitik - En analyse af læsekampagnen Danmark Læser

Abstract

is associate professor, Ph.D. at the University of Copenhagen. Her Ph.D.thesis was on libraries' organizational development. Her research interests include strategy and legitimation work in cultural institutions, policy analysis and public libraries.

Problemets politik: En forskningsbaseret antologi om Carol Bacchis poststrukturalistiske policy- og interviewanalyse i pædagogik og uddannelse

“…(WPR)" er i løbet af de seneste 15 år blevet en populaer analysestrategi i den danske kontekst blandt såvel studerende som forskere (se f.eks. Balling & Kann-Rasmussen, 2015;Cort, 2009;Cort, Mariager-Anderson, & Thomsen, 2017;Oute & Johansen, 2021;. Som analysestrategisk tilgang fremstår WPR umiddelbart som en let tilgaengelig tilgang til policyanalyse og ligeledes en genvej til centrale dele af Foucaults begrebsapparat, herunder governmentality, problematisering og subjektivering (Se eksempelvis kap.…”

Didaktiske indfaldsvinkler på læsekulturen i det gymnasiale danskfag

“…Endelig kan man argumentere for, at digitaliseringen af kunst og kultur i bred forstand skaber tilgaengeliggørelse og mulighed for at skabe og dele i en grad, som ikke tidligere har vaeret muligt (Valyssin 2010) og at den deltagerkultur (Jenkins 2006), som er vokset frem i kølvandet på den digitale revolution, rummer mulighed for udvikling af egenskaber, som fremhaeves som afgørende for et globalt videnssamfund (Balling & Kann-Rasmussen, 2015).…”

“…Vi betragter som regel litteraturen som et faenomen, der rummer et saerligt dannelsespotentiale, som kan gavne både den enkelte og samfundet. Hvad analysen af laesekampagnen "Danmark laeser" imidlertid fremhaever er, at det digitale dannelsespotentiale, der kan findes i forholdsvist nye medieformer, endnu ikke har "[...] opnået anerkendelse som kilde til dannelse, fordybelse og faellesskab, til trods for at digitaliseringen af kunst og kultur skaber mulighed for at opsøge, skabe, dele og deltage i et kulturelt skabende faellesskab" (Balling & Kann-Rasmussen, 2015). Selvom unges interesse for litteratur er dalende, er deres muligheder for at deltage i dannende kulturelle faellesskaber ikke nødvendigvis i fare.…”

Läsning för framtidens samhällsmedborgare: en studie av dåtidens och nutidens svenska kulturpolitiska debatter om barns läsning

“…Vilken sorts läsning behövs för skolarbetet, på fritiden, i samhället, i livet. I likhet med Kann-Rasmussen och Balling (2015) vill vi framhålla möjligheten att även andra medieformer och aktiviteter än litteraturläsning kan ha potential att förändra människor och bidra till nya färdigheter eller erfarenheter. Ur forskningssynpunkt framstår det som angeläget med studier av läsprakti-ker och läsandets effekter.…”