Baseret på etnografisk-inspirerede feltstudier vises, at når professionelle rehabiliterings-hjaelpere
IntroduktionHvert år diagnosticeres ca. 35.000 borgere med kraeft i Danmark (KB, 2015). Ved udgangen af 2012 levede der ifølge Kraeftens Bekaempelses hjemmeside 245.500 mennesker i Danmark, som tidligere havde fået stillet en kraeftdiagnose (ibid.).Mange oplever dårligt helbred efter behandling for kraeftsygdom -dette er i gennemsnit en ud af fire, som er blevet diagnosticeret med kraeft på et tidspunkt i deres liv. Undersøgelser viser, at disse helbredsproblemer eksisterer i minimum ti år efter behandling manifesteret som fx social isolation, depression, økonomiske traengsler, ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet (Elliott m.fl., 2011; Santin m.fl., 2012). I takt med at den medicinske behandling bliver mere effektiv, og kraeft i højere grad diagnosticeres på et tidligt tidspunkt, vil vi i fremtiden komme til at se flere såkaldte kraeftoverlevere. Der er således tale om et nyt 'kraeftbillede' (MacMillan, 2015). Hvor der tidligere har vaeret et stort forskningsmaessigt og politisk fokus på diagnostik, behandling og pleje, vil dette fokus fremover komme til at inkludere den del af kraeftpatienternes forløb, hvor disse officielt er erklaeret raske af det etablerede medicinske system, men ikke føler og forstår sig selv som raske eller sunde individer. Samtidig lever flere patienter i laengere tid med en kraeftsygdom, og sygdommen kan herved have kronisk karakter. I forlaengelse af ovenstående kraeftbillede er der derfor brug for, at man begynder at se naermere på de nye organisationsformer, vi konstruerer og udvikler med henblik på at kunne rumme den stadigt voksende maengde af kraeftoverlevere og borgere, der i mange år lever med kraeftsygdom. Artiklens kobling af design, følelser og ekspertise/funktion i en konkret organisation, nemlig rehabiliteringsenheden, kan for laeseren forekomme temmelig banal. Ved første øjekast synes det for simpelt at sammenkaede disse dimensioner. Det tilføjer tilsyneladende ikke mange nye indsigter under solen til, hvad eksempelvis Goffman har vist i sin skildring af psykiske syge og afdelingsstrukturer i Asylums, hvor han portraetterer, hvordan eksterne markører former individet -fra kropslig fremtraeden til sprogbrug til ens erfaringer med selvet (Goffman, 1961).Eller som det fremgår af Foucault i Discipline and Punish, at menneskers adfaerd og optraeden dannes gennem bedømmelse og konstant justering i nogle dertil anviste områder, og at individer konstant arbejdes på fra hospitalsklinikken til skolegården til haerens barakker (Foucault, 1977). Men hvad der først og fremmest bringes frem i lyset i analysen af arkitektonisk indretning og adfaerdsregler i hervaerende artikel -gennem at tage en Elias' tilgang alvorligt -er, hvordan mennesker, så som professionelle rehabiliteringshjaelpere og borgere, der opsøger hjaelp, alle er forbundet i rehabiliteringsenheden, der udgør en kompleks social figuration, og hvilken karakter deres indbyrdes forhold har. På samme måde som Elias selv ...