Familieliv fra et børneperspektiv.

Abstract


 
 
 
 Artiklen bidrager med et teoretisk perspektiv på familien som social praksis belyst ud fra børnenes liv. Artiklen trækker på eksempler fra et forskningsprojekt hvor 5-årige børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem er fulgt over en periode på 11⁄2 år.
 Familiens praksis analyseres ud fra konflikter og dilemmaer i børn og forældres samarbejde om at få en fælles hverdag til at fungere. Artiklen præsenterer et decentreret perspektiv på familien som en del af sociale praksisstrukturer og viser hvordan børnenes hverdag i daginstitutionen får betydning for familiens liv. Der rettes her fokus mod børnefællesskabernes betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i daginstitutionen og for organiseringen af familiens liv.
 
 
 

Fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder

“…hvor paedagoger og paedagogiske indsatser udgør en både grundlaeggende og integreret del af børn og unges opvaekst og trivsel i det moderne velfaerdssamfund (Morin, 2019;Højholt, 2016;Kousholt, 2006Kousholt, , 2016Petersen, 2015Petersen, , 2019. Inden for dette perspektiv argumenteres isaer for begrebet deltagelse som et centralt analytisk begreb i analyserne af børn og unges hverdag og udviklingsmuligheder.…”

Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem børns perspektiver på deres skoleliv

“…Udfordringen er imidlertid at skabe et materiale, der gør det muligt at fremanalysere sammenhaenge mellem den enkeltes deltagelse og de institutionelle betingelser. Min pointe er i den forbindelse, at børneperspektivet og dets forankring i en dialektisk tilgang (Højholt, 2001;Kousholt, 2006;Morin, 2007;Røn Larsen, 2011b;Stanek, 2011) muliggør sådanne analyser. Ved at kigge på praksis fra et barns perspektiv kan man få øje på, hvordan barnets handlinger haenger sammen med, hvad de andre deltagere gør, hvad de er sammen om, og hvordan deres relationer og samspil er betinget af, at de nder sted i en saerlig historisk kontekst.…”

“…I afhandlingen anvender jeg den sproglige sammenstilling 'faelles-skabelse' for at fremhaeve det dynamiske og processuelle syn på faellesskaber som noget, der hele tiden skabes, aendres og vedligeholdes gennem deltagernes aktive handlinger rettet mod at skabe og organisere det faelles (Brinkmann, 2011;Kousholt, 2006). Ved at betone skabelsesaspektet rettes opmaerksomheden mod menneskers handlinger og deres forskellige muligheder for at tage del i det faelles.…”

“…Det 'faelles' skal ikke forstås entydigt, men ertydigt, da det 'faelles' er mangesidet og ser forskelligt ud knyttet til den enkeltes position, interesser, ønsker og muligheder. Faellesskaber er derfor ikke entydigt noget harmonisk eller samlende, men karakteriseret ved at vaere en faelles skaben med alt, hvad det indebaerer af modsaetninger og kon ikter (Kousholt, 2006).…”