Ethnic Minority Students in – or out of? – Education: Processes of Marginalization in and across School and Other Contexts

Abstract

In what ways is students’ participation in school related to their participation and becoming subjects across the school context and other contexts in which they participate? This is the question analyzed in this paper, based on observations of, and narratives and perspectives provided by, three 15-year-old ethnic minority boys and their teachers at a school in Denmark. Drawing upon Davies’ concept of teaching-as-usual, I explore exclusions and marginalization inside school before exploring how these can be seen as connected to, and seemingly having an impact on, the lives the students lead outside school, with an understanding of this connection rooted in Holzkamp’s (2013) concept of conduct of everyday life. In this regard, I make use of concepts of recognition (Honneth, 1995 (1992)) and viable life (Butler, 2004) in order to point to how a lack of such within the school tends to drive the students away from the school context, while simultaneously driving them towards other contexts outside school, with gang related street communities (Mørck, et al., 2013) being a particularly potential one.

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

“…I stedet er børn i større eller mindre grad tvunget til at vaere i skolen hver dag i ti årselv hvis det ikke giver mening for dem. Jeg har i den forbindelse beskrevet (se Lagermann 2015;2024, in press), hvordan mine observationer af udvalgte drenge i de to 9. klasse, jeg tilbragte tid i som del af mit feltarbejde, mest af alt mindede om løver i et bur; de syntes på mange måder at vaere fanget. Og videremed afhandlingens analyser påhvordan en del af det der fanger dem, er det individualiserende uddannelsessystem generelt set (se fx Christoffersen, 2014;Lagermann, 2014;Ball & Youdell, 2007;Mørck, 2006;Davies, 2006;Varenne & McDermott, 1998), og flere af laerernes (ekskluderende) 'teaching-as-usual' praksisser i saerdeleshed (se Lagermann, 2014).…”

“…Anden delat arbejde for en forandringviste sig i det samlede materiale at vaere stort set umuligt for de unge at gøre alene; kun i relation til bestemte betydningsfulde voksne, syntes dette at vaere muligt. Dette fund peger på, at marginaliserede børn og unge i skolen har brug for, at skolen og laererne viser dem nogle andre veje, hvor der er plads til, at deres forudsaetninger og perspektiver kan få en plads i skolen og i undervisningen (se Lagermann, 2015b;2019). Og måske netop derfor var de unges behov for at dele oplevelser af uretfaerdigheder med mig så meget desto større, idet dette behov tydeligt havde aendret sig, da jeg to år efterefter de unge havde forladt folkeskolenkontaktede dem mhp.…”

Affektive investeringer i dansk antiracistisk pædagogik

“…Analysen har vist hvordan affektive investeringer og spaendinger kontinuerligt har udviklet sig i forsknings-og uddannelsespraksisser om racisme og antiracisme. Samtidig viser forskning fortsat hvordan racialiseringsprocesser spiller en central rolle i dansk skolesammenhaeng (Gilliam, 2006;Jaffe-Walter, 2016;Lagermann, 2015aLagermann, , 2015bVertelyté, 2019;Staunaes & Vertelyté, 2023), og hvordan antiracistisk uddannelse vinder større indpas i nordisk sammenhaeng generelt. Endvidere diskuterer nordiske forskere antiracistisk uddannelse bredt set; fra den dekoloniale kritik af uddannelse (Eriksen & Svendsen, 2020) til antiracistisk undervisning på videregående uddannelser (Alemanji & Seikkula, 2017) og udviklingen af antiracistiske workshops og digitale teknologier for antiracisme (Alemanji & Mafi, 2018), ligesom nye danske vaerker er på vej om farveblinde vinkler og antiracistiske paedagogikker (Khawaja & Lagermann, 2023).…”

Når forskellighed handler om mere end etnicitet

“…En ambition om at komme taettere på børn og unges fortaellinger og forståelser af det liv, de lever i eksempelvis skolen. Det sagt, så ser vi i nogle af de kritisk etnogra ske etnicitetsundersøgelser en risiko for, at de børn, hvis "levede liv" og "subjektive perspektiv" (Khawaja, 2014;Kofoed, 2004;Lagermann, 2015;Staunaes, 2008) mod intentionen alligevel også overdøves i denne forskning. Selvom børnenes perspektiver vaegtes højt i analyserne, ser vi en tendens til at betydningen af (etnisk, religiøs, etc.) forskellighed vedbliver at vaere afgjort på forhånd af forskeren.…”

“…dersøgelser hér inkluderes under den kritisk etnogra ske etnicitetsforskning, der henter sin inspiration fra en Foucault-inspireret taenkning (i dette tilfaelde saerligt diskurs-begrebet). Andre igen kombinerer Foucaults og Bourdieus taenkning med Lave og Wengers praksisteori (Lagermann, 2015) eller med Kritisk psykologi (Mørck, 2006a). Med et afsaet i dette brogede felt har den kritisk etnogra ske etnicitetsforskning som ambition at udfordre de dominerende diskurser om 'problematiske tosprogede andre' ved kontinuerligt at problematisere, at praksis er så entydig, som diskurserne giver indtryk af.…”