Digitale spil i undervisningen

Abstract

Forskningen i anvendelsen af digitale spil i undervisningen har flere årtier på bagen og vidner om positive resultater med øget motivation og læringsudbytte. Samtidig er der ofte uklarhed om de didaktiske muligheder og begrænsninger, der knytter sig til forskellige måder at anvende digitale spil i undervisningen. I denne oversigtsartikel vil jeg først indkredse, hvad der kendetegner digitale spil og kort opsummere forskningen i spil og læring. Dernæst vil jeg give et overblik over den danske forskning i fire forskellige didaktiske tilgange til digitale spil i undervisningen: 1) anvendelse af læringsspil, 2) anvendelse af kommercielle computerspil, 3) brug af spilelementer i ikke-spil sammenhænge (gamification), og 4) arbejde med design af spil. Undervejs vil jeg give uddybende eksempler på dansk forskning inden for området, herunder artikler fra Læring Og Medier samt egen forskning. Ambitionen er at præsentere et overblik over den danske forskning i brug af digitale spil i undervisningen, der kan bidrage til at kvalificere didaktiske valg ved udvælgelse og anvendelse af spil.

Computerspil og faglige fællesskaber

“…Sidstnaevnte fokuserer på designudvikling på universitetsniveau. Mere relevant for naervaerende er Hanghøjs metastudie i Laering og Medier (Hanghøj 2019). Overblikket vidner om positive resultater med øget motivation og laeringsudbytte, men viser, at der mangler viden om spil og fagdidaktik i Danmark.…”

“…Majgaard). Hanghøjs egne publikationer udgør et vaesentlig bidrag til forskningen i spil og laering herhjemme (Hanghøj, 2013;Hanghøj et al, 2021;Hanghøj & Møller, 2017). Kort opsummeret og på tvaers af de fleste definitioner giver spil mulighed for at interagere med og udforske udfordringer med klare mål (Hanghøj, 2019).…”

“…Denne artikel er et bidrag til det videnshul omkring spil og fagdidaktik, som bl.a. efterlyses i det danske metastudie (Hanghøj 2019).…”

Ægte død og ødelæggelse – Minecraft og historiske scenarier

“…Hvis man skal se scenariekompetencer i en bredere forstand end blot knyttet til historiebevidsthedsbegrebet og dermed historiefaget, mener spilforskeren Thorkild Hanghøj, at det kan formuleres og forstås som evnen til at kunne forestille, handle gennem og vurdere udfaldet af et scenarie, der er opstillet på baggrund af fagbestemt optik. (Hanghøj, 2009) Scenariekompetencer er altså noget, som alle fag i folkeskolen stifter bekendtskab med.…”

“…Hanghøj beskriver dette som en kontekst, der skabes ud fra et løbende samspil mellem "et didaktisk rum, et fiktionsrum og elevernes livsverden". (Hanghøj, 2009) En anden vinkling på det at arbejde med scenarier i historieundervisningen kan, som jeg ser det, vaere at arbejde med begrebet Visiting, som laeringsforskeren Gert J.J. Biesta har hentet inspiration fra hos filosoffen Hannah Arendt. Visiting forstås her som evnen til "at vaere og taenke med sin egen identitet, hvor man faktisk ikke er" og "at se fra en position, der ikke er ens egen, med sine egne øjne".…”