Diagnoser: Organisation, kultur og mennesker

Abstract

Der er rav i den. I skrivende stund (medio september 2016) er det i Dagbladet Information kommet frem, at psykiatriske diagnoser til børn nogle gange stilles på et meget løst grundlag. I en kronik underskrevet af 50 psykologer, sygeplejersker, laeger og psykiatere står der blandt andet: »Som laeger og psykologer har vi stillet diagnoser på børn på baggrund af andres vurderinger beskrevet kort i patientens journal, og andre gange har barnet mødt mange forskellige behandlere på sin vej til en diagnose. Mange af disse børn er i forvejen sårbare i forhold til at danne nye relationer, og de bliver mødt af en psykiatri, hvor der ikke laengere er mulighed for at skabe den relation, der skal til for at forstå barnet.« Nogle børn har, med andre ord, fået stillet en diagnose, uden at de har mødt en laege, psykolog eller psykiater. Det får naturligt nok debatten til at rase. I relation