"Det er som at vente på et tog, der bliver ved med at være forsinket"

Abstract

I artiklen er vi optaget af de udfordringer, unge oplevede i de år, der var præget af coronapandemien. Vi retter fokus på unge alderen 15-19 år, der kan siges at være ’på vej ud af familien’, men som på grund af nedlukninger og sociale restriktioner ’sendes hjem i familien’. Med afsæt i Corona som et ’selvfølgelighedsbrud’ og med hverdagsliv og tid som centrale analytiske kategorier sætter vi fokus på coronatiden set fra de unges perspektiv - både forstået som de forskellige tider eller bevægelser som pandemien udgjorde, men også den daglige tid, dvs. hvad det betød for de unges hverdagsliv at skifte et socialt liv uden for familien ud med hjemmeliv og onlineskole. Coronakrisen medførte både flere konflikter i familien, bekymringer, socialt savn og mere ro, nærvær med de nærmeste og nye tanker om fremtiden. I artiklen peger vi på dobbeltheder, dilemmaer og bevægelser over tid i de unges beretninger om, hvad pandemien har medført af sårbarheder og (nye) styrker i de ungeliv, de lever. Til slut perspektiverer vi til aktuelle diskussioner om unges (mis)trivsel og ungdomslivets vilkår. Nøgleord:Corona, Covid-19, ungdomsliv, hverdagsliv, tid, familie

Familieliv i krise og forandring. Betydningen af pandemi og klimaforandringer for forældreskabsidealer i Danmark

“…Ud over familiernes øgede arbejdspres viser vores interviews, hvordan mange foraeldre i nedlukningsperioden fandt anledning til kritiske overvejelser over den før-pandemiske hverdag med deres børn. Refleksionerne over hverdagslivet kan blandt andet tilskrives det selvfølgelighedsbrud, som pandemi og nedlukninger medførte (Winther et al, 2023). Peter, som vi praesenterer naermere nedenfor, siger for eksempel: "Vi er i den situation -heldige/ uheldige -at der er coronavirus over det hele, og nu skal vi lige pludselig lave alting om.…”