Den lange Rejse og Vesterlandets undergang – så langt fra hinanden og dog så tæt på

Březinová, Helena

doi:10.1515/ejss-2016-0001

Cited by 1 publication

(1 citation statement)

References 0 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Jeg har påvist tydelig affinitet mellem Den lange Rejses efterkrigsbind og Oswald Spenglers berygtede Vesterlandets undergang (Der Untergang des Abendlandes), som udkom omtrent samitidigt (første bind i 1918, andet i 1922). Begge forfattere deler opfattelsen af dikotomien mellem kultur og civilisation og plaederer for kultur, som i deres opfattelse er identitsk med menneskets taette bånd til jord, landbrug og tradition[Březinová, 2016].…”

unclassified

Den lange rejse — Johannes V. Jensen and the myth of modernity

Březinová¹,

Prag²

2019

Scandinavian Philology

Self Cite

View full text Add to dashboard Cite

skrev seks romaner om evolutionen, som han valgte at forbinde i en romanraekke og kalde Den lange Rejse (1908-1923). Forskerne har traditionelt betegnet Den lange Rejse som mytisk på grund af de passager i cyklen, der udviser samme karakteristika som den såkaldte Jensenske myte. Et af de konstituerende traek af denne korte genre er dens lyriske modus. Det kan derfor siges, at forskningen primaert har kaldt Den lange Rejse mytisk på grund af de lyriske eller lyriserende passager. Man skal laese romancyklen som myte på grund af dens plot, det vil sige på grund af dens episke konstruktion, mener jeg til gengaeld. Jensen alluderer tydeligt til mytens legitimerende funktion; derfor anvender jeg Manfred Franks og Leszek Kolakowskis myteteorier og fokuserer på mytens pragmatiske rolle. Det viser sig at Den lange Rejse kan betragtes som et blandt de mange remytiserende forsøg som det 20. århundredes litteratur er så rig på. Følgelig sammenligner jeg Jensens romanraekke med Thomas Manns syn på myte i Nazityskland som han opponerer mod i sin romantetralogi Joseph und seine Brüder (Joseph and His Brothers, 1926-1943). Det viser sig, at Manns og Jensens mytearbejde udviser ligheder, siden begge forfatterne i myteform prøver at anfaegte det herskende samfundsparadigme. Det bliver også tydeligt, at der består en fare i at bruge myten til at bekaempe myter-isaer hvis vi tager i betragtning Jensens lovprisning af den hvide race i de første to romaner af Den lange Rejse.

show abstract

unclassified