Communication among Students

Efterkrigstidsudstillinger i affekt. Mennesket-udstillingerne og The Family of Man

“…Som Eric J. Sandeen påpeger, satte udstillingen stor lid til fotografiernes evne til at kommunikere direkte: "The exhibition assumed that people would be moved by a visual text and, in their emotional response, form a compensatory community to combat the impersonalized, highly technological conflict of the cold war." 22 Denne metode har fået kritikere til at beskylde udstillingen for naivt at saette lid til, at folk ville omsaette affekt til handling, og dermed for at overgive sig til en passiv, sentimental humanisme i stedet for at gå direkte til sagens kerne. 23 Som Sandeen forklarer, er det vigtigt, at denne tro ses i forhold til den kontekst, som Steichen producerede udstillingen i, nemlig "[…] the 1930s, 1940s, and 1950sin which emotion could move humans to concerted action through democratic processes".…”

“…22 Denne metode har fået kritikere til at beskylde udstillingen for naivt at saette lid til, at folk ville omsaette affekt til handling, og dermed for at overgive sig til en passiv, sentimental humanisme i stedet for at gå direkte til sagens kerne. 23 Som Sandeen forklarer, er det vigtigt, at denne tro ses i forhold til den kontekst, som Steichen producerede udstillingen i, nemlig "[…] the 1930s, 1940s, and 1950sin which emotion could move humans to concerted action through democratic processes". 24 Selvom The Family of Man langt hen ad vejen var arrangeret som en "feel good"-fortaelling, var der også mere dystre toner repraesenteret, eksempelvis temaer om ensomhed og om krigens vaesen, ligesom et foto af en prøvespraengning af en hydrogenbombe havde fået en fremtraedende plads på udstillingen.…”