The platform will undergo maintenance on Sep 14 at about 9:30 AM EST and will be unavailable for approximately 1 hour.
Kulturvergleich in Der Qualitativen Forschung 2013
DOI: 10.1007/978-3-531-18937-6_13
|View full text |Cite
|
Sign up to set email alerts
|

Bildungsvertrauen als Weg sozialer Mobilität

Help me understand this report

Search citation statements

Order By: Relevance

Paper Sections

Select...
1

Citation Types

0
0
0
2

Year Published

2013
2013
2024
2024

Publication Types

Select...
4
2
1

Relationship

0
7

Authors

Journals

citations
Cited by 22 publications
(2 citation statements)
references
References 23 publications
0
0
0
2
Order By: Relevance
“…De inddrager også sociologen Niklas Luhmanns forståelse af tillid som en funktionel mekanisme til reduktion af kompleksitet, men finder også den utilstraekkelig, fordi den i for ringe grad er sensitiv over for det specifikke indhold, som tilliden omhandler. De ligeledes tyske paedagogikforskere Bartmann, Pfaff & Welter (2012) redegør for, hvordan tillid hidtil er blevet beskrevet inden for det paedagogiske område. Her naevner de bl.a.…”
Section: Tillid Som Paedagogisk Kategori?unclassified
“…De inddrager også sociologen Niklas Luhmanns forståelse af tillid som en funktionel mekanisme til reduktion af kompleksitet, men finder også den utilstraekkelig, fordi den i for ringe grad er sensitiv over for det specifikke indhold, som tilliden omhandler. De ligeledes tyske paedagogikforskere Bartmann, Pfaff & Welter (2012) redegør for, hvordan tillid hidtil er blevet beskrevet inden for det paedagogiske område. Her naevner de bl.a.…”
Section: Tillid Som Paedagogisk Kategori?unclassified
“…inwiefern in der Praxis stillschweigend Vertrauen gewährt wird.Die wenigen vorliegenden Arbeiten zum habituellen (Bildungs-)Vertrauen sind durchaus an diese praxeologisch-wissenssoziologische Perspektive anschlussfähig. Sie zeigen beispielsweise, dass habituelles Bildungsvertrauen als Ressource für soziale Integration und Mobilität fungieren kann, da es dabei unterstützt, (biographische) Unsicherheiten durch Anpassungen an Anforderungen und Erwartungen zu bewältigen(Bartmann/Pfaff 2013). Auch eine Studie von Bormann und Thies (2019) illustriert, dass habituelles Bildungsvertrauen damit verknüpft zu sein scheint, dass sich beispielsweise Studierende, denen der akademische Kontext und dessen spezifischer institutioneller Habitus unvertraut ist, sich routinehaft auf gewohnte Wahrnehmungen, Einschätzungen und Handlungspraktiken zurückziehen.…”
unclassified