“…De inddrager også sociologen Niklas Luhmanns forståelse af tillid som en funktionel mekanisme til reduktion af kompleksitet, men finder også den utilstraekkelig, fordi den i for ringe grad er sensitiv over for det specifikke indhold, som tilliden omhandler. De ligeledes tyske paedagogikforskere Bartmann, Pfaff & Welter (2012) redegør for, hvordan tillid hidtil er blevet beskrevet inden for det paedagogiske område. Her naevner de bl.a.…”
Section: Tillid Som Paedagogisk Kategori?unclassified
’Tillid’ i pædagogiske sammenhænge forstås overvejende som noget, der handler om personlige og interpersonelle forhold, fx om barnet har tilstrækkelig selvtillid, og om der eksisterer tillidsfulde relationer mellem børn og pædagoger, elever og lærere, pædagoger/lærere og forældre. Artiklen foreslår at inddrage et systemniveau udover de niveauer, der fokuserer alene på de nære og interpersonelle forhold. ’Tillid’ vedrører ikke alene aspekter i pædagogiske sammenhænge, men også til pædagogiske sammenhænge, dvs. til pædagogikkens muligheder eller til det, man kan kalde ’det pædagogiske projekt’. Repræsentanter for de pædagogiske professioner befinder sig i en paradoksal position, når de skal skabe konkret tillid inden for et system, der i stigende grad kræver forholdemåder, der indirekte medvirker til at skabe mistillid.
“…De inddrager også sociologen Niklas Luhmanns forståelse af tillid som en funktionel mekanisme til reduktion af kompleksitet, men finder også den utilstraekkelig, fordi den i for ringe grad er sensitiv over for det specifikke indhold, som tilliden omhandler. De ligeledes tyske paedagogikforskere Bartmann, Pfaff & Welter (2012) redegør for, hvordan tillid hidtil er blevet beskrevet inden for det paedagogiske område. Her naevner de bl.a.…”
Section: Tillid Som Paedagogisk Kategori?unclassified
’Tillid’ i pædagogiske sammenhænge forstås overvejende som noget, der handler om personlige og interpersonelle forhold, fx om barnet har tilstrækkelig selvtillid, og om der eksisterer tillidsfulde relationer mellem børn og pædagoger, elever og lærere, pædagoger/lærere og forældre. Artiklen foreslår at inddrage et systemniveau udover de niveauer, der fokuserer alene på de nære og interpersonelle forhold. ’Tillid’ vedrører ikke alene aspekter i pædagogiske sammenhænge, men også til pædagogiske sammenhænge, dvs. til pædagogikkens muligheder eller til det, man kan kalde ’det pædagogiske projekt’. Repræsentanter for de pædagogiske professioner befinder sig i en paradoksal position, når de skal skabe konkret tillid inden for et system, der i stigende grad kræver forholdemåder, der indirekte medvirker til at skabe mistillid.
“…inwiefern in der Praxis stillschweigend Vertrauen gewährt wird.Die wenigen vorliegenden Arbeiten zum habituellen (Bildungs-)Vertrauen sind durchaus an diese praxeologisch-wissenssoziologische Perspektive anschlussfähig. Sie zeigen beispielsweise, dass habituelles Bildungsvertrauen als Ressource für soziale Integration und Mobilität fungieren kann, da es dabei unterstützt, (biographische) Unsicherheiten durch Anpassungen an Anforderungen und Erwartungen zu bewältigen(Bartmann/Pfaff 2013). Auch eine Studie von Bormann und Thies (2019) illustriert, dass habituelles Bildungsvertrauen damit verknüpft zu sein scheint, dass sich beispielsweise Studierende, denen der akademische Kontext und dessen spezifischer institutioneller Habitus unvertraut ist, sich routinehaft auf gewohnte Wahrnehmungen, Einschätzungen und Handlungspraktiken zurückziehen.…”
Die Kategorie der konstituierenden Rahmung ermöglicht es, in generalisierter Weise die zentralen Prozesse begrifflich zu fassen, welche Voraussetzung sind für die (professionalisierte) Bewältigung der interaktiven Praxis in jenen Organisationen, die als people processing bezeichnet werden können. Für die Schule, die Frühpädagogik und die Soziale Arbeit sowie deren Studium liegen empirisch fundierte Ergebnisse vor. Für die beteiligten Akteur:innen gilt es, in der Praxis unterschiedliche Ebenen des Wissens zu integrieren: Norm resp. Regel einerseits versus Habitus (resp. Orientierungsrahmen im engeren Sinne) andererseits sowie deren Verhältnis zu den Rollenerwartungen, zur Identität und zu den Common-Sense-Theorien. Die Kategorie der konstituierenden Rahmung ist auf die Struktur des Interaktionssystems und deren sozialisatorische Entwicklung und Aneignung bezogen, die Kategorien des praktischen Erkennens und Reflektierens komplementär dazu auf die beteiligten Akteur:innen.
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.