Untitled

Abstract

Kald mig Isabel. For nogle år siden-det kan vaere lige meget, hvor mange-havde jeg få eller ingen penge i min pung og ingen saerlige interesser på landjorden og fik derfor den idé at sejle lidt omkring og se den del af verden, der er vand. Dette tankevaekkende citat forekommer i Susan Lansers studie The Narrative Act: Point of View in Prose Fiction 1 , hvor det står i en raekke "kommutative tests" for at vise fortaellerperspektivets betydning for et lit-teraert vaerk. I kommutative tests ombyttes en speci-fik synsvinkel for at undersøge om denne permutation påvirker vores forståelse og tolkning af teksten grundlaeggende. I ovenstående citat er jeg-fortaelle-rens navn den eneste aendring i forhold til origina-len. Tilsyneladende er dette en ubetydelig aendring. Men hvis vi overvejer virkningen, bliver det tydeligt at et mande-eller kvindenavn på en litteraer person skaber forskellige forventninger hos laeseren. Mens det ikke er utaenkeligt for den mandlige jeg-fortael-ler hos Melville at begive sig ud på de syv have, får laeseren helt andre signaler angående fortaellingens genre og stil, hvis man skifter genus på fortaelleren. Man forventer ikke normalt at kvinder "sejler lidt omkring" når de ikke har andet at give sig til, og laeseren bliver usikker på hvilken retning fortaellin-gen kan tage. Den feminine fortaellerstemme stem-mer ikke overens med konnotationerne i resten af teksten. Jeg anvender eksemplet som udgangspunkt for en diskussion af genusets betydning for fortaellerper-spektivet. Susan Lanser har foreslået betegnelserne "feministic narratology" og "queer narratology" om dette forskningsfelt, som altså undersøger for-taellertekniske magtpositioner i forhold til genus. 2 Jeg finder disse betegnelser både beklagelige og be-graensende. Det er beklageligt, at vi hidtil har savnet et mere praecist metasprog til at behandle genus-relaterede problemstillinger, eftersom den igangvae-rende diskussion ofte stivner i alt for rigide defi-nitioner af mandligt og kvindeligt, afhaengig af et essentialistisk versus et konstruktivistisk syn på køn og genus. Ydermere går spørgsmålene, som udsprin-ger af feministiske teorier og queerteorierne, langt hinsides køns-og genusaspekter, mod spørgsmål omkring magt og omkring Den Anden, et betyde-ligt større forskningsområde, som måske bedst be-tegnes som heterologi, diskurs om Den Anden. 3 Det kulturbetingede begreb "maskulint", til forskel fra det biologiske "mandligt", skal dermed forstås som magthavende; mens det "feminine" er magtesløst og undertrykt. Queerteoriens favoritkoncept om nor-malitet, i modsaetning til subversivitet, er en anden måde at beskrive dette forhold på. Endvidere anser jeg den terminologi, som femi-nistisk teori og queerteori tilbyder os, for begraen-sende fordi den enten fokuserer på dikotomien mandlig/kvindelig (alternativt maskulin/feminin) eller heteroseksuel/homoseksuel. Hvis vi hertil laeg-ger postkolonial teori, får vi tilmed modsaetningen (etnisk) majoritet/minoritet, hvilket endnu en gang er en beskrivelse af et magtforhold. Det, som gør alle d...

Το Κωμικό Του Χαρακτήρα/Ήρωα Στο Σύγχρονο Εικονογραφημένο Μικροαφήγημα 1990-2010

“…381 Καηά ημ δέηαημ έκαημ αζχκα, υπμο δ θμβμηεπκία είπε ηονίςξ ακ υπζ ιυκμ δζδαηηζηέξ ζημπζιυηδηεξ, ζηα ένβα αοηήξ ηδξ επμπήξ ειθακίγμκηαζ ιυκμ επίπεδμζ παναηηήνεξ. 382 Ζ Rimon-Kenan (1999) ζηδνζγυιεκδ ανπζηά, ζηζξ απυρεζξ ηςκ Forster (1985) ηαζ , 383 Γζακκζημπμφθμο, Α., , υ.π., ζ. 91.…”