Socialfaglig analyse – processer, vidensformer & perspektiver i myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet

Abstract

Social analyse anses for en kernekompetence i myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet. Forfatterne har i en forskningsoversigt undersøgt, hvordan socialarbejdere med myndighedsopgaver på børn- og ungeområdet udfolder social analyse i praksis og er nået frem til tre pointer, som sætter spørgsmålstegn ved det eksisterende professionsideal om social analyse. Pointerne handler om idealet om, at socialarbejderen kan arbejde med en klar opdeling i beskrivelse, analyse og vurdering, at fælles metoder og redskaber kan være et vigtigt supplement til socialfaglige skøn i arbejdet med systematik, og endelig at vidensgrundlaget for sagsarbejdet i stigende grad lader til at være kollektivt organiseret og sanktioneret fremfor at være individuelt.

’Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, når man snakker faglige vurderinger’: En institutionel etnografisk undersøgelse af forholdene for udfoldelse af skønnet i en vurdering af kriminalitetstruede unge og deres familiers problemer og behov

“…I Center for Familier og Unge udøves den professionelle praksis inden for det, der betegnes offentlige borgerservicerende organisationer (Matthiessen, 2019) eller velfaerdsorganisationer. Hermed forstås en formel organisering, hvor der udøves virksomhed inden for et forvaltningsorgan.…”

“…Udfoldelse af skøn i tvaergående kontekster I de senere år har arbejdet i de danske forvaltninger i stigende grad vaeret praeget af specialisering, hvilket også betyder, at arbejdsopgaverne, som de professionelle skal løse, i højere grad er blevet differentieret. Tendensen syntes at vaere, at professionelles arbejdsopgaver i højere grad er specialiserede og derfor alene belyser og behandler dele (det vaere sig større eller mindre) af borgeren eller familiens samlede situation (Matthiessen, 2019). Denne udviklingstendens betyder på den ene side, at de professionelle -for at kunne løse opgaverne -må besidde viden, som er mere og mere specialiseret og frakoblet den traditionelle (professionsfaglige) forståelse af et helhedsperspektiv på en borger eller familiens situation.…”

“…Et eksempel på dette er Socialreformen fra 1998, som på voksenområdet opdelte den tidligere Lov om Social Bistand i henholdsvis Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service (Dyring, 2013). Etableringen af specialiserede forvaltningsenheder haenger endvidere sammen med en øget kompleksitet i den lovgivning, der danner rammen om professionelles arbejde med familierne (Matthiessen, 2019). I en konkret børne-og ungeindsats vil fx dagtilbudsloven, folkeskoleloven, sundhedsloven og serviceloven vaere aktuelle i samspil med de foranstaltningsretslige grundprincipper om fx tavshedspligt og udveksling af oplysninger (Adolphsen, 2015).…”

“…I en konkret børne-og ungeindsats vil fx dagtilbudsloven, folkeskoleloven, sundhedsloven og serviceloven vaere aktuelle i samspil med de foranstaltningsretslige grundprincipper om fx tavshedspligt og udveksling af oplysninger (Adolphsen, 2015). Lovgivningsmaessigt er der samtidig i de senere år løbende indarbejdet hyppigere opfølgninger på indsatser, idet der er tendens til, at indsatser forventes at vaere af kortere varighed, mere fleksible samt optraede i nye kombinationer (Matthiessen, 2019). Fx betyder Barnets Reform, at tilsynet med børn og unge på anbringelsessteder øges fra en gang til to gange årligt.…”

“…Samtidig er det case-manageren, som har definereret familiens problemer og behov. Specialiseringen af indsatser og de professionelles differentiering af arbejdsopgaverne har medført en fragmentering af helhedsperspektivet i sagsbehandlingen (Bergmark & Lundström, 2007;Matthiessen, 2019), og dermed et øget behov for tvaergående samarbejde, hvilket, som det fremgik, også i Odense problematiserede sammenhaengen i indsatsen for de kriminalitetstruede unge og deres familier i forbindelse med overgange mellem de to forvaltningsområder og de tilhørende lovgivninger og paradigmeskift (Odense Kommune, 2012b;Odense Kommune, 2012c). Case-managementteamet har da også en central placering i opgaveløsningen i CFU-modellen.…”