A study of serious case reviews between 2016 and 2018: what are the key barriers for social workers in identifying and responding to child neglect?

Abstract

Purpose Child neglect is the most common form of maltreatment but is also one of the most complex. Neglect has a long-term negative impact on children and young people’s development and wellbeing. This study examined 20 recent serious case reviews that had taken place in England where neglect was a feature. The purpose of this study is sought to explore the barriers, which exist for social workers in England in identifying and responding to neglect in a timely, appropriate and effective manner. Design/methodology/approach Thematic analysis identified four main themes that were likely to impact upon effective interventions. Findings Challenges in terms of the definition of neglect and how to identify it; the use of neglect toolkits; the impact of organisational cultures on practice and the voice of the child. Originality/value In spite of its prevalence there is a dearth of literature relating specifically to the issue of neglect. There is a need for further research to be undertaken because of the acknowledged, seriousness and potential longstanding negative impact on children even into adulthood (Horwath, 2013). It is hoped that this study provides a useful insight into some of the barriers that exist for social workers in working effectively with children and families for whom neglect is an issue.

Socialfaglig analyse – processer, vidensformer & perspektiver i myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet

“…En gruppe engelske forskere laegger til forskel fra fundene blandt norske socialarbejdere stor vaegt på betydningen af faelles redskaber til at skabe systematik i en undersøgelse af børnesager om omsorgssvigt (Solem, Diaz & Hill 2019). Sagerne indgår i The national serious case review (SCR) i Storbritannien.…”

“…Der er fx sager, hvor socialarbejdere beskriver børn som går i børnehave og de tidligste klasser i skolen ved, at de har udviklet resiliens, selvstaendighed og kan tage vare på sig selv, på trods af at de fleste professionelle vil mene at denne opgave er for kraevende til børn i den alder (se fx de aldersopdelte fokusområder 2018). Forfatterne argumenterer for at et faelles redskab kan bruges komplementaert til socialarbejdernes vurderinger og vaere en støtte i sager om omsorgssvigt, hvor det kan vaere svaert at indfange konkrete udtryk for omsorgssvigt, men hvor der er kumulative virkninger hos barnet (Solem, Diaz & Hill 2019).…”

“…En anden forklaring kan vaere, at de engelske socialarbejdere har ringere arbejdsvilkår end deres norske kolleger og derfor ikke har samme mulighed for en professionsudvikling og vedligeholdelse af en faelles systematik ad den vej. Dette er ikke en forklaring som fremgår af undersøgelserne, men vores hypotese, som Solem, Diaz & Hill underbygger ved at pege på et stor arbejdspres i de engelske distrikter 4 og mangel på tid og ressourcer (Solem, Diaz & Hill 2019).…”

“…Både de engelske og de norske forskere anbefaler på baggrund af deres undersøgelser brug af en kombination af standardiserede redskaber og professionelt skøn i arbejdet med børne-og ungesager (Solem, Diaz & Hill 2019;Heggdalsvik, Rød & Heggen 2018). Heggdalsvik, Rød & Heggen fremhaever ligesom de engelske forskere at en fordel ved standardiserede skabeloner er at de kan hjaelpe socialarbejdere til at få øje på vigtige aspekter i en sag, men de tilføjer samtidig, at det er afgørende samtidig at arbejde skønsmaessigt med det unikke i hver sag.…”

“…Solem, Diaz & Hill argumenterer ud fra deres SCR-analyse for at socialarbejderne med fordel kan bruge et faelles undersøgelses-og monitoreringsredskab i dialogen om med foraeldrene af, hvordan omsorgssvigt påvirker barnet (Solem, Diaz & Hill 2019).…”